Annonce
Middelfart

Corona skubbede kåringen: Nu er ny dato til hædring af idrætsfolk endelig fundet

13-årige Bastian Pedersen fra Fjelsted Speedway Klub er en af de fem unge mennesker, der er nomineret til prisen som "Årets Ungdomstalent" 2020. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Middelfart: Er du en del af det nordvestfynske foreningsliv eller bare interesseret i det lokale idrætsliv, så bør du nu sætte et stort kryds i kalenderen torsdag 8. oktober.

Her kårer Middelfart Kommune nemlig vinderne af to fornemme priser - nemlig "Årets Ungdomstalent" og "Årets Frivillige Idrætsleder" ved et arrangement i Vestfynshallerne i Nørre Aaby.

Det var egentlig planlagt, at priserne skulle overrækkes til vinderne i slutningen af marts, men det satte corona-pandemien en stopper for. Men nu har Middelfart Kommune altså sat en ny dato, så vinderne kan få den fortjente hæder.

Annonce

Unge talenter og frivillige ledere hædres

Her bliver det offentliggjort, hvem af de helt unge mennesker, der skal løbe med titlen som ungdomstalent. I felten er 10-årige Magnus Bunkenborg fra MG&BK, 10-årige Marco Bay Petersen fra Fyn FGH, 15-årige Laura Nissen Erichen fra Team Vestfyn, 13-årige Bastian Bundgaard Pedersen fra Fjelsted Speedway Klub og 9-årige Noah Schøtt Sejten fra FGH Badminton.

Ulrik Knudsen fra Nørre Aaby Brydeklub er nomineret til prisen som årets frivillige idrætsleder 2020. Foto: Jan Bonde

Titlen som "Årets Frivillige Idrætsleder" skal findes mellem kandidaterne Ulrik Knudsen fra Nørre Aaby Brydeklub, Peter Brink fra Gelsted Gymnastik og Idrætsforening, Per og Mathias Jensen fra Stingers AFC, Hanne Sørensen fra GV Ejby/Team Vestfyn og Pernille Hartmann fra Aulby Kultur- og Idrætsforening.

I 2019 løb Naja Bjørnholt Christiansen fra Middelfart Sejlklub med titlen som "Årets Ungdomstalent", mens Torben Lindberg fra BG&BK's fodboldafdeling blev kåret som "Årets Frivillige Idrætsleder".

Vinderne premieres med hver 2500 kroner, og samtidig skal alle dem, der har hevet medaljer med hjem til deres klubber i kommunen, hædres samme aften.

Arrangementet i Vestfynshallerne begynder klokken 19.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Supermarkeder vil lade kunder købe mundbind ved indgangen

Annonce