x
Annonce
Fredericia

Corona skubber koncerter: Jacob Dinesen og Mads Langer udskydes

Mads Langer skulle have spillet i Tøjhusets baggård til juni. Foto: PR
Tøjhuset i Fredericia havde glædet sig til at præsentere de to danske stjerner i baggården til juni. Men nej.

Fredericia: Hverken Mads Langer eller Jacob Dinesen kommer til at spille i Tøjhusets baggård til juni som planlagt.

Coronakrisen tvinger arrangørerne til at flytte koncerterne til senere på året.

Mads Langer skulle have spillet fredag 19. juni, og Jacob Dinesen skulle indtage scenen dagen efter. Koncerterne var Tøjhusets første store satsninger i baggården, siden sidste års debut, hvor Folkeklubben begejstrede i støvregnen.

Spillestedleder Sune Rasmussen ærgrer sig over udskydelserne. Men selvom der stadig er næsten tre måneder til de oprindeligt planlagte datoer, var der var ingen vej udenom, forklarer han.

- Den her slags er et kæmpe puslespil. De optrædende ansætter musikere, scenefolk, teknikere og mange andre. Når så nogle koncerter flyttes, skubber det til utrolig mange ting, som alle skal gå op, siger han.

Samtidig er billetsalget til kultur gået stort set i stå under coronakrisen. Så hvis koncerterdatoerne blev fastholdt, ville meget afhænge af et sidste-øjeblik-salg, hvilket heller ikke er optimalt.

Annonce
Jacob Dinesen skulle have spillet i Tøjhusets baggård til juni. Nu er både hans og Mads Langers koncerter udskudt til senere på året. Arkivfoto: Mads Hansen

August og november

Den nye dato for Jacob Dinesens koncert er fastsat til lørdag 22. august. Hans koncert afvikles som i Tøjhusets baggård.

Mads Langers koncert kan først afvikles torsdag 12. november. Til den tid er det for koldt med udendørs koncert i baggården. Derfor afvikles den i Eksercerhuset, som dog kun kan rumme knap halvt så mange mennesker som Tøjhusgården.

Der er allerede solgt flere hundrede billetter til de to koncerter, og Sune Rasmussen håber, at køberne vil beholde deres billetter og bruge dem på de nye datoer.

- De første aflysninger som følge af corona-krisen udløste mange tilbagebetalinger. Det gør ondt på vores og musikernes økonomi. Vi spillesteder opfordrer folk til at beholde billetter og bruge dem på de nye datoer - både for at støtte musikerne, støtte spillestedet og for at få koncertoplevelsen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Genbrugspladserne: Christian Bro, her er løsningen

Læserbrev: Med reference til artiklen: Konservative ønsker åbning af alle genbrugspladser - 'ren populisme', mener S Vi har med reference kunnet læse i Fredericia Dagblad, at formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Christian Bro (S), er blevet forarget og mener, det er ren populisme og noget sludder, at De konservative i Fredericia anbefaler at åbne alle genbrugsstationerne i Fredericia ved hjælp at et online booking system. Jeg blev ærligt talt noget forundret over denne tilgang. Jeg mener, Christian Bros udtalelse er ren arrogance over for et åbent forslag, der vil gavne borgerne i Fredericia kommune og et forslag, der vil eliminere de trafikale problemer ved genbrugspladserne. Det er meget skuffende. Christian Bro mener, det vil pålægge kommunen en al for stor administrativ byrde, hvilket jeg 100% kan afvise. Så derfor har De Konservative i Fredericia taget sagen i egen hånd og undersøgt, hvem der kan udbyde et online booking system til Fredericia, hvad det vil koste og hvor hurtigt systemet kan implementeres. Vi har i dag været i telefonisk kontakt med Allan B. Johansen, vicedirektør, chef for genbrug og udvikling hos Affaldplus.dk. AffaldPlus driver i dag 20 genbrugspladser og 11 haveaffaldspladser fordelt på Sjælland. Lad mig uddybe nærmere. Systemet virker i bund og grund på samme måde, som når du booker et bord på en af byens restauranter. Du vælger en genbrugsplads og et ledigt tidspunkt for aflevering. Du angiver dit telefonnummer og din nummerplade. Herefter får du en elektronisk billet på SMS. Hvis du ikke kan bruge et online bookingsystem, kan du ringe til AffaldPlus og booke telefonisk, ligesom at booke bord telefonisk på en restaurant. Du møder herefter op med dit affald på det bookede tidspunkt og har 20 minutter til at aflevere det. Tidsintervallet kan frit defineres af kommunen. Fordelene ved et bookingsystem, fremfor intet system eller andre metoder, etc., er: 1. Ingen kilometerlange køer ved genbrugspladserne, som vi ser nu. 2. Der kan kun bookes det antal samtidige på genbrugspladserne, kommunen finder forsvarligt. (smitterisikoen minimeres) 3. Der er ingen CO2-udledning fra biler, der holder og venter i de lange køer og ingen farlige trafikale situationer 4. Borgeren er garanteret, at man kan komme til på det bookede tidspunkt uden at skulle holde i kø eller frygte, at der er for mange på genbrugspladsen samtidigt. Altså ingen unødvendig tidsspilde for borgerne Systemet kan implementeres på under fire timer, fra bestilling fra kommunen, til det fungerer for borgeren. Det koster ca. 15.000 kr. at implementere. Kommunen betaler 30 øre pr. elektronisk billet, der sendes pr. SMS til de borgere, der booker. AffaldPlus håndterer alle dem, der ikke kan håndtere onlinebookinger og ringer deres booking ind. Kommunen har derfor ingen administrative opgaver udover at kontrollere, at de, der kommer til genbrugspladserne, har booket. Det er ikke anderledes, end at der står en i dag og holder øje med, at der ikke lukkes for mange ind. Kommunen behøver ikke personale til at dirigere trafikken, da der ikke vil opstå køer. Systemet er blot et eksempel på et af de onlinebookingsystemer, der findes i dag, og et eksempel på et system, der bruges i andre kommuner, hvoraf nogle har brugt det i flere år med stor succes. Det er derfor mit håb, at Christian Bro vil sænke paraderne og kigge på forslaget. Det vil være til gavn for byens borgere og for begrænsningen af Covid19 og mindske de trafikale problemer. Christian Bro (S) er velkommen til at kontakte mig, hvis han har behov eller brug for hjælp.

Annonce