Annonce
Fredericia

Corona tackler igen stort fodboldstævne: Det gør ondt, siger arrangør

Det er snart to år siden, at bolden sidst rullede til Madsby Pigecup. Også i år har corona sat en stopper for stævnet. Søren Gylling
Usikkerhed om coronarestriktionerne har fået Fredericia fF til at aflyse årets udgave af Madsby Pigecup. Dermed er den traditionelle pigefodboldturnering aflyst for andet år i træk.

Fredericia: Madsby Pigecup er aflyst for andet år i træk.

Det oplyser Fredericia fF på klubbens hjemmeside. Ligesom sidste år er det coronaen, der med en hård tackling kommer i vejen for pigefodboldturneringen.

- Selv om det gør ondt, har Madsby Pige Cups ledelse erkendt, at det er ikke er muligt at gennemføre stævnet under de gældende restriktioner, skriver stævnekoordinator Svend Erik Kristensen.

Annonce

I 2019 skulle stævnet være afholdt for 25. gang, men jubilæet må altså vente lidt endnu. Stævnet holdes normalt i den første weekend i juni, hvor pigefodboldspillere, trænere, ledere og familier besøger fæstningsbyen, og der er kampe på mere end 20 baner.

Plus bespisning i telte, sociale events og bustransport af tusindvis af deltagere.

- Men myndighedernes restriktioner og påbud gør det ikke muligt at afvikle et fodboldstævne af Madsby Pigecups størrelse, skriver klubben.

Dropper flytning

Fredericia fF overvejede at flytte stævnet til september, men her ser klubben også stor usikkerhed om rammerne.

- Derfor sætter vi nu al fokus på 2022. Også til den tid, kan vi forvente, at der stadig vil være nogle krav og restriktioner i forbindelse med idrætsarrangementer af vores størrelse. Derfor vil vi straks gå i dialog med de relevante myndigheder, kommune og øvrige samarbejdspartnere, for at se på hvordan kravene kan tilpasses til Madsby Pige Cup, siger Svend Erik Kristensen.

Datoen for det næste stævne er 3.-5. juni 2022.

Gustav Roesbjerg Mygind
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Socialdemokraterne har valgt: Her er dem, du kan stemme på til november

Fredericia

Fynboer fortæller det gerne: Men Fredericia Kommune svarer ikke på konkret spørgsmål om topchef

Annonce