Annonce
Indland

Coronadødsfald på plejehjem satte rekord hen over julen

92-årige Chresten Baisgaard på plejehjemmet Birkbo i Aalborg var den første nordjyde, der søndag lod sig prikke i skulderen med coronavaccinen. Det skete under stor mediebevågenhed. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I sidste uge døde 62 coronasmittede beboere på plejehjem. I samme uge blev 391 beboere testet positive.

62 plejehjemsbeboere, som var smittet med coronavirus, afgik i sidste uge ved døden.

Det er det hidtil største antal under epidemien. Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut tirsdag eftermiddag.

Opgørelsen omfatter uge 52 fra 21. december til og med 27. december. Dermed dækker tallene også over dagene omkring julen.

Med de 62 nye dødsfald har der siden midten af marts været i alt 440 dødsfald blandt plejehjemsbeboere, der har været smittet med coronavirus. I alt er godt 1200 personer i Danmark døde efter smitte med coronavirus under epidemien.

I sidste uge blev 391 beboere på landets plejehjem testet positive for virusset. Det er også det højeste under epidemien.

Med de seneste smittetilfælde er i alt 2059 beboere på plejehjemmene blevet testet positive for coronavirus siden midten af marts.

Samlet var 116 af landets plejehjem ramt af coronavirus i sidste uge.

Ifølge Statens Serum Institut er der i Danmark omkring 930 plejehjem med flere end 40.000 beboere.

Netop beboerne på landets plejehjem står forrest i køen til at blive vaccineret mod covid-19.

Det var således her, at beboerne på fem plejehjem landet over søndag blev de første til at modtage vaccinen.

Vaccinationerne fortsætter de kommende uger, efter at Danmark mandag modtog en ny sending med 38.000 vaccinedoser fra selskaberne Pfizer og BioNTech.

I næste uge og fremefter ventes ugentlige leverancer på op mod 48.000 doser.

I Region Hovedstaden er det planen, at alle beboere, der ønsker vaccinen, vil have modtaget den første del af vaccinen senest 14. januar.

Det har Jonas Egebart, chef for regionens vaccinetaskforce, oplyst på Twitter.

På samme måde er det planen, at alle plejehjemsbeboere i Region Nordjylland, der måtte ønske vaccinen, vil have modtaget det første prik senest 17. januar.

Det har Jan Nybo, chef for regionens covid-19 indsats, oplyst.

/ritzau/

Link til opgørelse fra SSI
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Kunde fik 300 kroner for et P. S. Krøyer-værk: Er det rimeligt, at antikvitetshandleren nu sælger det for 7.000 kroner?

Sydjylland For abonnenter

Syddanmarks corona-general ånder lettet op: - Det er ikke gået så galt, som vi frygtede

Annonce