Annonce
Fredericia

Coronaen spænder ben: Populært halloween-arrangement på volden aflyses

Soroptimisternes halloween på Volden bliver ikke til noget i år. Blandt andet fordi en ansigtsmaske ikke fungerer sammen med den øvrige maskering. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Corona aflyser skræmmende hygge på Fredericia Vold.
Annonce

Fredericia: Fans af halloween må i år klare sig uden Soroptimisternes populære, skræmmende hygge på Fredericia Vold. Organisationen havde ellers alle aftaler og tilladelser på plads, men corona-situationen er kommet i vejen, fortæller Gerda Hovmand, der er præsident for Soroptimist International Fredericia.

Hun er ked af situationen, som både skuffer de mange deltagere, de mange publikummer og modtagerne af de indsamlede midler, som i år ikke kan få den sædvanlige penge-hilsen fra Soroptimisterne.

Halloween-arrangementet skulle have fundet sted lørdag 31. oktober på volden og Landsoldatpladsen. Men forsamlings-begrænsinger, afstandskrav, mundbind og eventuel efterfølgende isolation gør det umuligt.

Annonce

Alt var på plads

Aftaler med samarbejdspartnere som Lyng Rollespillere var på plads, fortæller Gerda Hovmand.

- Vi havde de fleste aftaler med sponsorer og donorer på plads, vejrguderne var kontaktet - og vi var lovet et bedre vejr end det silende regnvejr sidste år - udstyret var fundet frem, og kostene var klar til feje eller skubbe lidt til gæsterne med.


Vi har allerede fået flere forespørgsler på, om vi gennemfører i år.

Gerda Hovmand


Soroptimisternes halloween-tradition er syv-otte år gammel, og omkring tusind mennesker plejer at komme forbi for at få sig et skræmt grin og en kop kakao og en bolle.

- Vi håber, at situationen gør det muligt næste år at gennemføre halloween og dermed genoptage traditionen til glæde for både gæster og dem, der trænger allermest, lyder det fra Gerda Hovmand.

Der plejer at komme omkring tusind gæster til arrangementet. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Uhyggen plejer at være gennemført. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Hundredevis af børn og voksne plejer at gå en uhyggelig tur for at opleve Soroptimisternes halloween. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce