Annonce
Fredericia

Coronaens ugentlige skattejagt: Kampen om den korteste kø

Nogle steder var køerne til at overse, da dagbladets journalister i denne uge undersøgte, hvor lang tid de skulle vente på at få en kviktest fire steder i kommunen.
Kø mig her, kø mig der og kø mig alle vegne. Man kan blive corona-testet ganske mange steder i Fredericia Kommune. Men nogle teststeder er mere brugt end andre.

Fredericia: Når en gang corona-tiden er ovre, vil danskernes gennemsnitlige køkultur være veltrænet som aldrig før.

Rigtig mange går til test en gang eller to om ugen i forsøget på at begrænse smittespredning. Nogle steder er køen kort men langsom. Andre steder er den lang, men hurtig. På en god dag kan man ramme kombinationen af kort og hurtig.

Men hvor stort er køproblemet egentlig? Giver det mon mening at bruge nogle minutter på at transportere sig til et andet teststed med kortere kø - og på vejen måske endda se en del af byen, man ikke er vant til?

Annonce

Vi sendte redaktionen afsted for at teste kølængderne og -kulturen forskellige steder i Fredericia Kommune. Køens længde afhænger altid af efterspørgsel og bemanding, så følgende er kun øjebliksbilleder.

1 Tirsdag, Bøgeskovhallen

Kviktest i Bøgeskovhallen - det fungerede upåklageligt den tirsdag, dagbladets udsendte lod sig teste. Foto: Mette Salling Eriksen

Ankomst tirsdag klokken 7.47. Fire minutter senere står 11 i kø, og der kommer i et jævnt tempo flere til. Enkelte hilser godmorgen.

Skolens klokke ringer klokken 8, og så går testningen i gang. Ude igen klokken 8.04, hvor køen er på vej hen til parkeringspladsen og de 25 i antal.

2 Onsdag, Skansehuset

Køen var kort  i Skansehuset onsdag over middag. Seks minutter tog det at vente og blive testet. Foto: Henrik Juel Skovrider

Onsdag kort efter middag var et godt tidspunkt at blive testet på i Skansehuset på Avlsbrugervej.

Det første tegn på, at det ville gå hurtigt, var, at der ikke var nogen kø uden for huset, og indenfor tog det blot seks minutter fra indgang til udgang - inklusiv test.

Personalet havde endda overskud til småsnakke med en mand, som tydeligvis ikke var begejstret for at få en pind op i næsen.

- Tænk på, at vi skal testet hver morgen, inden vi kan gå i gang, lød det fra en kvindelig Carelink-poder med et smil.

Uden for huset stod der nu et par stykker i kø.

2 Torsdag, Bredstrup-Pjedsted Hallen

Hygge og småsnak i den korte og hurtigt afviklede kø ved Bredstrup-Pjedsted Hallen, Kristi himmelfartsdag ved middagstid. Foto: Peter Friis Autzen

Det tog 16 minutter at nå fra bagerste plads i køen til håndspritten ved udgangen. Det var torsdag, Kristi himmelfartsdag, og klokken var 11.58.

I køen var der hyggesnak og endda også lidt småbørneleg, da en to-årig pige i følge med sine forældre charmerede alle omkring sig. Også da hun meget demonstrativt efterlignede forældrenes spritte-hænder-bevægelse.

Personalet på stedet vejledte venligt i at, at et downloaded certifikat fra Carelink godt kan bruges som coronapas.

4 Fredag, Danmarksgade

Før dørene gik op til teststedet i Danmarksgade 10 var der allerede kø. Da der var flest, stod der 25 bag avisens udsendte. 34 minutter varede hele forløbet. Foto: Kathrine Jensen

Fredag morgen er en eftertragtet dag at blive kviktestet på. Et negativt testsvar giver adgang til diverse aktiviteter i weekenden, og denne fredag var der 'run' på fra morgenstunden.

Klokken havde knap passeret 8, hvor dørene går op til kviktest-stedet i Danmarksgade 10, men køen til næsepodning var allerede lang.

34 minutter tog det avisens udsendte at komme fra bagerste ende af køen, til lokalet igen kunne forlades - en test, som viste sig at være negativ, rigere.

På et tidspunkt var der 25 mennesker bag journalisten, og køen snoede sig ned ad Vendersgade, helt ned til indgangen til Det Bruunske Pakhus. En mand kom gående om hjørnet ad Vendersgade og kortvarigt - inden han så køens længde - så glad ud. Han stoppede kortvarigt op, lettere opgivende, mens benene igen satte i gang. Øjenbrynene løftede han, og kunne de tale, havde de sagt "hold da op".

Dog bar humøret blandt de ventende ikke præg af den voksende kø, der ellers nok kunne give anledning til frustration og irritation. Om det var den forestående weekend eller det faktum, at der til en forveksling var tørvejr, der gjorde udslaget, må stå hen i det uvisse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Socialdemokraterne har valgt: Her er dem, du kan stemme på til november

Fredericia

Fynboer fortæller det gerne: Men Fredericia Kommune svarer ikke på konkret spørgsmål om topchef

Annonce