Annonce
112

Coronakrisen betyder færre udrykninger for brandvæsenet: Det fulde mandskab står stadig klar til at hjælpe

På en normal dag rykker TrekantBrand ud mellem otte og ti gange, men det tal er noget lavere i disse dage. Arkivfoto: Mette Mørk
- Men vi sender ikke nogen hjem, selvom der ikke er noget at lave, slår beredskabsdirektøren fast.
Annonce

Kolding: På en normal dag rykker TrekantBrand ud til et færdselsuheld eller en brand et sted mellem otte og ti gange om dagen. I disse corona-tider er tallet dog meget mindre. Så selvom brandvæsenet er fuldt operationsdygtigt, har beredskabet langt fra lige så meget at lave som normalt.

Det fortæller Jarl Vagn Hansen, der er beredskabsdirektør hos TrekantBrand.

- Der er færre udrykninger end normalt. Og jeg vil sige, at vi forventer, at der kommer endnu færre udrykninger, siger Jarl Vagn Hansen.

- Men vi sender ikke nogen hjem, selvom der ikke er noget at lave, tilføjer han.

Vi er ikke berørt af det rent operativt. Vi er i fuldt operativt beredskab og klar til at rykke ud, hvis der er nogen, der kører galt, eller hvis der går ild i et hus. Så vi kan rykke ud med alt det, som vi plejer at kunne.

Jarl Vagn Hansen, beredskabsdirektør

Annonce

Fuldt operationsdygtige

Ifølge beredskabsdirektøren skyldes de færre udrykninger, at langt de fleste holder sig hjemme under coronakrisen. Det betyder dog ikke, at beredskabet også kører på nedsat kraft. TrekantBrand er således fuldt operationsdygtige.

- Vi er ikke berørt af det rent operativt. Vi er i fuldt operativt beredskab og klar til at rykke ud, hvis der er nogen, der kører galt, eller hvis der går ild i et hus. Så vi kan rykke ud med alt det, som vi plejer at kunne, forsikrer Jarl Vagn Hansen.

Allerede i starten af marts blev det forbudt for de ansatte i TrekantBrand at give hånd, hvilket ellers er en helt normal ting at gøre, når der er vagtskifte i TrekantBrand. Ifølge Jarl Vagn Hansen er der heller ingen ansatte i TrekantBrand, der har været smittet med coronavirus, men i øjeblikket er to ansatte hjemme med formentlig influenza.

Annonce

Ekstra pladser

TrekantBrand varetager dog også andre opgaver for tiden. Brandvæsenet har blandt andet hjulpet til i forbindelse med den fremskudte vurderingsenhed på Kolding Sygehus, og lige nu har TrekantBrand en vigtig opgave i at lave undersøgelse af steder, hvor regionen overvejer at lave ekstra plads til patienter.

- Vi er i dialog med regionen i tilfælde af, at der skal oprettes en slags nødsygehus. Altså, vi ser på på, om det rent brandmæssigt kan lade sig gøre på lokaliteter, der normalt ikke er beregnet til den slags. Vi undersøger stederne, allerede inden de eventuelt skal tages i brug, så man hele tiden er på forkant, siger Jarl Vagn Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Gode forhold og næsten ingen kø: Flere hundrede er allerede blevet testet for covid-19 i MesseC

Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Fredericia

Corona-testbiler på vej: I weekenden kan borgere blive testet

Fredericia

Investeringer på vej i midtbyen: Gothersgade Syd bliver permanent gågade

Annonce