Annonce
Udland

Første person i Egypten er smittet med coronavirus

En udenlandsk person i Egypten er smittet med coronavirus, oplyser det egyptiske sundhedsministerium.
Annonce

Egypten har fredag konstateret det første tilfælde af coronavirus i landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er angiveligt en udenlandsk person, der befinder sig i Egypten, der er smittet.

Personen er som en sikkerhedsforanstaltning placeret i isolation. Vedkommende havde ingen symptomer på at være smittet, men blev testet og fundet positiv, oplyser en talsmand for det egyptiske sundhedsministerium Khaled Megahed ifølge Reuters.

Sundhedsministeriet i Egypten har informeret Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om den smittede person.

Yderligere 527 personer er smittet med coronavirus udenfor Kina, viser de seneste tal fra 13. februar.

Foruden Kina er virusset registreret i 27 andre lande, herunder Thailand, Japan, Australien, Tyskland, USA, Frankrig, Canada, Italien, Spanien og Sverige.

På verdensplan er over 64.000 mennesker smittet, viser en opgørelse fra John Hopkins University i Baltimore i USA, der blev offentliggjort natten til fredag dansk tid.

I den kinesiske Hubei-provins, hvor virusset har sit epicenter, er det samlede smitteantal oppe på 51.986 personer.

1318 personer har mistet livet efter at have været smittet med coronavirus i Hubei. Det samlede antal dødsfald i hele Kina er 1380.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia For abonnenter

Live: Kan FC Fredericia slå overmagten fra Silkeborg?

Fredericia

Dagens coronatal for Fredericia er klar: Vigtigt parameter falder fortsat - men flere er konstateret smittet

FC Fredericia

En uhyggelig modstander: FC Fredericia vandt senest over Silkeborg i 2016

Fredericia For abonnenter

Poser kan blive erstattet af spande: Det vil sætte renovationsudgiften i vejret

Annonce