Annonce
Sport

Cykeltalent fra Fredericia slap billigt fra kollision med flugtbilist

Foto: Deceuninck-QuickStep
Mikkel Honore slap med hudafskrabninger og ømme muskler, da han blev kørt ned under træning.
Annonce

Den danske cykelrytter Mikkel Honoré, der kommer fra Fredericia, er sluppet med overfladiske skrammer, efter at han torsdag blev kørt ned af en flugtbilist på en træningstur.

Hans hold, Quick-Step, oplyser i en meddelelse på Instagram, at den unge dansker kan genoptage træningen om nogle dage.

- Desværre var Mikkel Honoré offer for en flugtbilist under træning i dag (torsdag, red.).

- Efter at være blevet transporteret til akutafdelingen, gennemgik han adskillige skanninger og undersøgelser, som heldigvis viste, at alt var i orden, så han blev udskrevet nogle timer senere.

- Mikkel har meget ømhed i musklerne og nogle hudafskrabninger. Han skal nu hvile sig nogle dage, før han kan komme tilbage på cyklen, lyder det fra holdet.

23-årige Mikkel Honoré kom til det belgiske storhold sidste år og fik ros for sin første sæson i det skrappe selskab.

Han er ikke det eneste danske cykeltalent, der har været uheldig under træning forud for sæsonen.

I december brækkede Mathias Norsgaard skinnebenet, da han blev kørt ned af en bil nær hans hjem i spanske Girona.

Den 22-årige enkeltstartsekspert må derfor vente adskillige måneder på debut for sit nye World Tour-hold, Movistar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Venstre svigter de nedslidte

Fredericia For abonnenter

Fagfolk om nej til nedrivning: Indtil videre for uambitiøst at vælte fint fredericiansk arvesølv

Annonce