Annonce
Fredericia

Særlige regler og smutveje: Her kan du undgå at holde for rødt, når du skal svinge til højre

Enkelte steder i kommunen er det muligt for cyklister at svinge til højre, selvom der som udgangspunkt er rødt. Det gælder eksempelvis her i krydset ved Strandvejen og Røde Banke, hvor der er etableret en såkaldt højresvingsshunt. Det er en slags genvej, som leder cyklisterne højre om lysreguleringen. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Flere steder i Fredericia Kommune må man som cyklist ganske lovligt dreje til højre, selvom der er rødt. Muligheden kræver dog særlige forhold.
Annonce

Fredericia: Mange cyklister kender det moralske dilemma:

Man kommer rullende på den tohjulede hen mod et kryds, hvor man skal til højre. Lysreguleringen viser rødt, og selvom selv små børn ved, hvad det betyder, indfinder tvivlen sig alligevel. Der er ikke andre cyklister eller fodgængere i sigte, så hvem generer jeg egentlig ved lige at snige mig rundt langt fortovskanten og foretage svinget alligevel?

Det er ikke ualmindeligt, at man ser tankeeksperiment blive til virkelighed, men det gør det ikke mere lovligt. Handlingen kan potentielt kaste en bøde på 1000 kroner af sig.

Siden 2013 har det dog være tilladt for cyklister at svinge til højre for rødt i særlige lyskryds. Her satte Vejdirektoratet i samarbejde Transport- og Bygningsministeriet gang i et forsøg, som skulle teste muligheden for højresving på cykel, selvom der er rødt. Konklusionen var, at initiativet ikke skabte flere ulykker, og flere kommuner har derfor indført denne mulighed flere og flere steder.

Byen spørger - vi svarer

Med jævne mellemrum bringer vi historier, der udspringer af et spørgsmål eller en undren fra vores brugere.

Det er en del af projektet "Byen spørger – vi svarer", der giver dig muligheden for at få et svar, hvis du har et spørgsmål eller en undren vedrørende trafik og infrastruktur i Fredericia Kommune.

Vi vil gerne forstærke den bro, der allerede eksisterer mellem os og jer læsere, og det vil vi blandt andet gøre ved at grave svarene frem på nogle af jeres spørgsmål.

byenspoerger.frdb.dk kan du sende os dit spørgsmål. Her kan du samtidig læse meget mere om vores projekt og se tidligere besvarede spørgsmål.

En af Fredericia Dagblads læsere har spurgt, om der findes sådanne lyskryds i Fredericia Kommune.

- Der er mange steder. hvor det kan lade sig at gøre, uden det bliver farligt, mener læseren Dennis Nielsen.

Svaret på hans spørgsmål er ja.

Morten Svanborg, der er konstitueret leder af Vej og Park i Fredericia Kommune, oplyser, at der findes steder, hvor man som cyklist kan undgå at skulle holde for rødt. Det gælder eksempelvis, hvis man cykler mod nord ad Vejle Landevej og vil til højre ad Snaremosevej. Også fra Snaremosevej ved IBC og til højre ad Snoghøj Landevej er det ganske lovligt at foretage svinget på sin cykel, selvom lysreguleringen viser rødt.

Annonce

Skal orientere sig grundigere

Det er ikke alle steder, det er muligt at indføre højresving for rødt. Eksempelvis er det er krav, at der skal være separat cykelsti både op til krydset og på den vej, cyklisterne skal svinge ind på. Desuden skal cykelstien have en vis brede, og den skal afmærkes med en højresvingsbane og en ligeudbane.

I øvrigt betyder muligheden for at dreje til højre, at cyklisterne skal orientere sig ekstra godt, så de sikrer sig, at de ikke er til fare for eventuelle fodgængere eller cyklister, der passerer krydset for grønt.

Udover deciderede højresving for rødt har kommunen også etableret flere såkaldte højresvingshunts. De fungerer i praksis som en genvej for cyklister. Det sker ved, at cykelstien kort inden et kryds deler sig, så de cyklister, der skal til højre, bliver ledt forbi selve lysreguleringen.

Eksempler på dette findes blandt andet på Snoghøj Landevej og Strandvejen.

Både her fra Smaremosevej ind ad Snoghøj Landevej samt fra Vejle Landevej til højre ad Snaremosevej er det lovligt for cyklister at snige sig til højre, selvom der er rødt. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen



Udover deciderede højresving for rødt har kommunen også etableret flere såkaldte højresvingshunts. De fungerer i praksis som en genvej for cyklister.

Uddrag fra artiklen


Annonce

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Aktivitetscentre lukker ned: Kommunen følger statsministerens anbefalinger

Fredericia For abonnenter

Smitte er også sket ved samkørsel til håndbold: - Nu håber vi, folk virkelig tænker sig om

Annonce