Annonce
Fredericia

Mistænkeligt dødsfald: Død kvinde fundet i vandet ved voldanlægget

Annonce

Fredericia: Kort før klokken 11.30 slog en forbipasserende alarm efter fundet af en livløs person i vandet i voldanlægget mellem Prinsens Port og Danmarks Port.

Ifølge Fredericia Dagblads journalist på stedet er stianlægget ved Prinsens Port blevet spærret af, og brandvæsnet, politi og lægeambulance er til stede.

Politiets indsatsleder oplyser til avisen, at der er tale om en dødfunden kvinde, og at undersøgelser er i gang på grund af omstændighederne.

På voldanlægget kan ses henkastet tøj i retning mod findestedet.

Omstændighederne bag dødsfaldet er ved at blive undersøgt i øjeblikket. Foto: Nana Hanghøj
Annonce

Afdød ikke identificeret

Til Ritzau oplyser vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi også, at politiet undersøger det, der bliver betegnet som et mistænkeligt dødsfald.

Vagtchefen understreger over for Ritzau, at politiet er i en tidlig fase af efterforskningen, og han kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt kvinden er blevet dræbt.

- Vi er i den spæde start, siger Halfdan Kramer.

Den afdøde er endnu ikke blevet identificeret.

Politiet har udvidet afspærringen til at omfatte hele voldanlægget omkring Danmarks Port og Prinsens Port, hvilket betyder, at ingen kan passere Prinsens Port.

En hundepatrulje er netop ankommet til stedet, ligesom politiets teknikere også er på stedet.

Opdateres...

 

Politiet er torsdag over middag ved at afsøge stedet med hunde. Foto: Nana Hanghøj
En død kvinde er kort før middag torsdag fundet i voldanlægget. Foto: Nana Hanghøj
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Se fotogalleri: Fingrene i ørerne og hold vejret: Vi venter på en rigtig julifest til næste år

Annonce