Annonce
Udland

Dødsensfarlig alkohol dræber 19 personer i Costa Rica

Siden begyndelsen af juni er i alt 34 personer blevet forgiftet af alkohol med metanol i Costa Rica.

19 personer er omkommet i Costa Rica efter at have drukket alkohol, der viste sig at være giftigt.

Det oplyser sundhedsministeriet i Costa Rica, som samtidig udsteder en advarsel mod at drikke alkohol fra en håndfuld fabrikanter.

Siden begyndelsen af juni er i alt 34 personer blevet forgiftet, mens 19 er omkommet som følge af forgiftningen.

Blandt de omkomne er 14 mænd og fem kvinder, der alle var mellem 32 og 72 år.

Den alkohol, som de forgiftede og omkomne har drukket, har indeholdt giftige mængder metanol.

Myndighederne advarer om, at det er uvist, hvor meget giftig alkohol der er i omløb.

Men 30.000 flasker er blevet konfiskeret, og myndighederne har igangsat en national efterforskning i forbindelse med de mange dødsfald.

Den konfiskerede alkohol har indeholdt mellem 30 og 50 procent metanol, oplyser Donald Corella, der er leder af skadestuen på Calderon Guardia Hospital i Costa Ricas hovedstad, San José.

Han oplyser, at seks forgiftede personer, der er blevet behandlet på hospitalet, er døde.

Derudover har fire personer overlevet, men de lider alle af "meget alvorlige eftervirkninger" af forgiftningen.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Tidligere tyv gav gode råd om sikring mod indbrud: - Jeg har engang hentet en kogle på en scooter

Fredericia

De unge får kortere snor: Skoleleder sætter kontant ind mod snus solgt i skoletiden

Annonce