Annonce
Fredericia

Døgn med stjålne smykker, knust glas, berusede og uheldige bilister

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Fredericia: På Nymarksvej og De Mezas Vej blev villaer fredag udsat for indbrud. Begge steder er tyven kommet ind ved hjælp af et koben. Fra villaen på Nymarksvej er der stjålet en flaske whisky og pibetobak, mens der fra De Mezas Vej er forsvundet en del guldsmykker. Der er tale om både armbånd, ringe og halskæder af guld. En ring er påsat en rød sten, mens kæden er med en grøn sten. Indbruddet på De Mezas Vej blev registreret kl. 18.13 via en alarm.

Politiet fik lørdag aften ved 22.30-tiden anmeldelse om, at en gruppe unge skulle have gang i at smadre glas og flasker ved Fredericia Maskinmesterskole i Købmagergade. Ifølge anmelderen forsøgte de også at komme i konfrontation med andre.

En patrulje rullede til stedet og fandt fire unge, som afviste at det var dem, der havde stået bag det knuste glas, som rent faktisk lå på stedet.

- Selv om de ikke mente, at de havde noget med det at gøre, tilbød de at fjerne glasskårene. Derfor lod vi det være med det, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Hans Hoffensetz.

Senere på natten kl. 2.45 mødte politipatruljen en bilist, som man vurderede var påvirket. Den 23-årige blev standset på Egeskovvej, og da politifolkene fik ham tjekket nærmere fandt man også et gram hash på ham. Han sigtes derfor både for at køre spirituspåvirket og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Nogle timer senere kl. 7.08 kørte en 46-årig bilist fra Fredericia galt ved et solouheld ved Nr. Bjert. Han overså en venstrekurve og røg væk fra vejen og endte i en grøft. Der skete kun lettere materiel skade, og den 46-årige slap uskadt, ifølge vagtchefen.

Kl. 8.29 lørdag morgen måtte en 44-årig bilist puste i et alkoholmeter, da han blev standset af en politipatrulje på Strandvejen. Patruljen vurderede, at føreren var beruset, og fik ham standset og testet. Den 44-årige er fra Fredericia.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Sponsorater skudt over målet

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Fredericia

Deltag i afstemninger: Overholder du og andre myndighedernes anbefalinger, når du handler?

Kolding For abonnenter

Niras og Rambøll-analyse: Klapning af opgravet havbund er eneste vej frem for Marina City

Annonce