Annonce
112

Døgnrapport: Indbrud og spritkørsel i sort Suzuki

Der har været indbrud i en lejlighed på Søndermarksvej. Arkivfoto: Michael Bager

Fredericia: Ubudne gæster skaffede sig lørdag indgang til en lejlighed på Søndermarksvej i stueplan.

Tyven kom ind via en ulåst terrassedør, hvorefter døren til selve lejligheden blev brudt op. Politiet har endnu ikke haft kontakt til beboeren, men muligvis er der stjålet en computer, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi. Indbruddet er sket mellem lørdag klokken 14 og søndag klokken 04.20.

Natten til søndag - klokken 02.06 - stoppede politiet en sort Suzuki Swift, som kom kørende ad Holstensvej. Den 21-årige kvinde fra Fredericia, som kørte bilen, blev sigtet for spirituskørsel.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu er det så, jeg spørger vores folketingspolitikere: Er det kun os, der bor lavt, der er skyld i den stigende vandstand?

Læserbrev: Kystdirektoratet har udpeget 14 områder ved Danmarks kyster, som er klassificeret som særligt truet af den stigende vandstand. Juelsminde er et af de truede områder. Et nyt digelag er etableret, og der arbejdes ihærdigt frem mod at sikre byen mod oversvømmelse. Der er udarbejdet et foreløbigt dige-projekt, som anslås at koste omkring 23 mio. kr. Ingen ved af gode grunde p.t., om det holder, men hvis det gør, er det en udgift pr. husstand på gennemsnitligt 20.000 kr. Nuværende lovgivning siger, at det skal de mennesker, der bor i de truede områder, betale, herunder også den fremtidige vedligeholdelse. Nu er det så, jeg spørger vores folketingspolitikere: Er det kun os, der bor lavt - under kote 2,50 - der er skyld i den stigende vandstand? Ifølge klimaforskere over hele verden er det et globalt problem. Det er den måde, verdens befolkning lever og forbruger på, der ændrer klimaet og medfører højere vandstand. Når der skal laves store offentlige anlæg eller for den sags skyld de militære forsvarsudgifter, grænsekontrol osv. - alt sammen til gavn for fællesskabet - er der ingen tvivl: Statskassen betaler naturligvis. Alle os danskere og de mange hundrede tusinder turister, der besøger os, har stor glæde af at kunne færdes ved vore skønne kyster. Så kan ingen vel i fuld alvor være i tvivl om, at det er en statsopgave at betale regningen. Den lovgivning, der gælder nu, er et levn fra fortiden. Der må være nogle politikere, der tager fat på at ændre det.

Annonce