Annonce
Alarm 112

Døgnrapporten: Narkopåvirket mand påkørte hæk og mur

Søndag holdt en bil med politiets minestrimmel på hjørnet af Jacob Hansens Vej og Taulov Kirkevej. Efter alt at dømme er der tale om den bil, en 23-årig mand kørte i narkopåvirket tilstand lørdag aften. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Annonce

Taulov/Fredericia: En 23-årig mand kom lørdag klokken 21.30 slemt afsted, da han i narkopåvirket tilstand påkørte en betonmur og hæk på Taulov Kirkevej.

Ifølge vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi kom manden ikke alvorligt til skade ved påkørslen, men han kom med på stationen for at få taget en blodprøve, ligesom han blev sigtet for lovovertrædelsen.

Toyotaen så ikke ud til at have taget synderlig skade af påkørslen af betonmur og hæk. Det lykkedes ikke journalisten at finde det sted, påkørslen havde fundet sted. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind

Foruden færdselsuheldet har der natten til søndag været indbrud i en bolig på Herthavej i tidsrummet 23.55-7.30. Indbruddet er sket ved at en eller flere gerningsmænd har brudt en dør op og været rundt i huset.

Det er endnu ikke opgjort, hvad der er blevet stjålet fra ejendommen.

På kølerhjelmen af bilen kunne man se tydelige fodspor. Hvad de stammer fra, melder historien intet om. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

69-årig lungepatient brugte seks timer på at få tid til en coronavaccination - regionen forklarer, hvad der gik galt

Alarm 112

Parkeret bil brød spontant i brand

Annonce