Annonce
Fredericia

Døv, blind og musiker: Destin overgiver sig ikke

Det krævede lidt hjælp at koble alt udstyret op, men nu ved Destin, hvor de mange knapper og stik er. Foto: Peter Friis Autzen
Ingen skal bestemme over Destin Bisgaard fra Fredericia. Når han vil lave musik, så laver han musik.

Fredericia: - Jeg har altid drømt om at rappe, siger Destin Bisgaard.

Den 20-årige mand fra Fredericia kan hverken se eller høre. Men dét er ikke udfordringer, der kan få Destin til at give op. Det ligger i det hele taget ikke til ham at give op - tværtimod har han flere gange kastet sig ud i udfordringer, døvblinde normalt holder sig tilbage fra. Han går for eksempel til judo.

Sidste år besluttede Destin at gøre alvor af drømmen om at lave musik. I første omgang for sin egen rekreative fornøjelses skyld, men for nylig har han også lagt enkelte numre ud til salg og streaming på nettet.

- Jeg fandt udstyret på nettet. Da jeg fortalte mine venner om min plan, syntes det, at det lød for dyrt. Men jeg ville i gang, siger han og tænder for en stribe knapper og kontakter på ydstyret, der er linet op på et stort bord.

Han ved, hvor alt er: Stik, ledninger, knapper. Undervejs kobler han sin smartphone til for at hente noget lyd ud fra den.

Volumenkontrollen indstilles på en styrke, der tager hensyn til ElboBladets udsendte, og pludselig dunker en elektronisk rytme ud i rummet. Destins stemme høres i et næsten messende rap om, hvordan det er at leve som døvblind.

Jeg rapper, fordi jeg kan. Og fordi jeg vil vise verden, at jeg kan.

Destin Bisgaard

Sygdom tog synet og hørelsen

Destin har ikke altid været blind og døv. Da han var lille, løb han rundt og legede med andre børn.

Siden kom en sygdom til, som fjernede begge sanser. I dag kan han "høre" via indopererede CI-implantater, der sender elektriske impulser uden om de ødelagte dele af hørelsen.

- Min telefon kan kobles op på implantaterne. Så jeg kan faktisk høre min musik direkte ind - uden at I andre kan høre den, forklarer Destin, som dermed kan høre sin musik så højt, han vil uden at genere naboerne.

I hans lille hjemmestudie står også et keyboard.

- Jeg har ikke rigtigt lært at spille på det endnu. Det vil jeg bruge sommerferien på, siger han og viser at påklistrede filt-dutter på hver c-tangent fungerer som vejviser for hans fingre.

Han har også købt sig en elektrisk guitar.

Annonce

Musikken giver ro

Indtil videre har Destin skrevet og indspillet tre rap-numre og omkring ti stykker elektronisk musik uden ord.

- Teksterne handler om mit liv som døvblind. Døvblinde har brug for bedre hjælp - og det fortæller jeg om i teksterne. Jeg har også lavet et rap om at have lyst til at danse, selvom livet er hårdt.

Det er hårdt arbejde at lave et nummer, men glæden ved det færdige resultat er stor. Og glæden ved at spille musikken for andre er også til at tage og føle på - især nu, hvor Destins indledende generthed er ovre.

Under interviewet benytter Destin en tegnsprogstolk. Ved hjælp af særlige teknikker, hvor tolkens og Destins hænder følges ad, kan han følge med i samtalen. Men for det meste svarer han med sin egen stemme - ofte med lidt forsigtig stemmeføring.

På hans musik er forsigtigheden væk, og stemmen er klar og tydelig.

- Jeg drømmer om en pladekontrakt. Både fordi jeg har en kunstner i maven, og for at vise, at jeg kan. Jeg skal bevise det til hele verden, siger han.

Destin benytter kunstnernavnet DB Wolf.

Via sine implantater kan Destin høre sin musik helt lydløst. Men når ElboBladets udsendte skal lytte med, er der brug for højttalere. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Fredericia For abonnenter

Vodka slørede Claus' sande jeg i 28 år: Hver morgen vælger han et tørlagt liv til og misbruget fra

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hun elsker at bo i bydelen, som nogen kalder 'rædselsfuld': - Det er et smukt sted

Fredericia For abonnenter

Faktatjek: Har skole og børnehave virkelig plads, hvis der flytter mange børnefamilier til Skærbæk?

Fredericia

Snup en politisk pindemad: Hvad vil du gøre med jobcentret?

Fredericia For abonnenter

Analyse: Derfor kan det blive vanskeligt at sælge ADP

Livsstil

Her er ikke plads til ukvemsord og truende adfærd: 3000 mødes til stor gaming-event

Fredericia For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Fredericia: Hus i Østerby solgt for 5,7 millioner kroner

Alarm 112 For abonnenter

De brølende 70'ere: Brandmænd blev syge, mens de reddede 150 grise ud fra lynramt gård

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Axeltorv-butikker ærgrer sig over stenørken: Nystartet netcafé overvejer at flytte

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Danmark For abonnenter

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

Fredericia For abonnenter

Beløb til sponsorater eksploderede på kort tid: Havneselskabs udgifter steg fra 300.000 kr. til tre mio. kr.

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Annonce