Annonce
Gamle dage

Da kvinderne gik til valg: Stines første vælgermøde

Anton Berntsens barndomshjem på Assendrup Mark. Tegnet af Niels Holbak.

I 1951 udgav digteren, forfatteren og harmoniumbyggeren Anton Berntsen sine erindringer. Han var på det tidspunkt 78 år, og derfor hedder erindringsbogen meget rammende ”De mange Aar jeg har i Verden levet”.

Det kunne jo lægge op til et større værk på op til 500 sider, men typisk for den beskedne Berntsen, så fylder erindringerne kun 118 sider, men hvilke sider. I denne og følgende klummer vil vi følge Berntsen gennem livet med dets sejre og nederlag, indtil han dør den 16. februar 1953, 80 år gammel.

Men inden vi slår følge med Berntsen på vandringen gennem hans liv, skal vi lige knytte an til temaet de seneste uger, nemlig kvindernes indtog i politik. Det har Berntsen faktisk skrevet et digt om, og det findes i digtsamlingen ”Gue Venner” fra 1950. Det lyder således:

Annonce


Da Stine wa te vælgermøød

Den føøst Gong æ Kwinnfolk skuld hen å stemm,

bløw dæ holdt et Møød få Folk o æ Ejn;

nowwe gik mej, åandre bløw hjeem,

men Stine vild hen å ha regti Beskejn.

Per Kjaer bøj Walkommen te Kwinnfolk å Kåål,

Å så ga han æ Uer te demm, dæ skuld tåål.

Den føøst wa så møj en pææne Mand,

han såå, te vi skuld fåswåår wo Land,

å jet måt vi howws, bådde gammel og unng,

vi skuld åldtie æær å lyyj wo Konng.

De uund i æ Land skuld dæ sættes en Klemm o.

Å Stine tændt: Det æ ham, en ska stemm o !

Den anden vild ha, vi skuld ålld vær liig,

ha lii møj å sæjj, bådde fatte å riig;

di Folk skuld hjelpes, dæ hååd et småt.

De lyyj no da hæjsen osse så godt.

Den triddi tow fat, hwoe den anden slap,

men Stine tøtt, han wa nok så skrap.

Å så kom den fjaar. Som han slow te Sii!

Nææj, ham kund hun do da slæt ett lii!

No tøtt hun, te hun håd fåt nok a dje snak,

hun rejjst sæ å såå: "No ska I ha Tak!

Di trej bløw en ett møj kloger å,

å den fjaar gor te Løwn, hwa di ande håd så.

Er et de, te I kålde få Polletik,

må I ha et få me", - å Stine gik.

De siist, di so a Stine i æ Daer,

Wa hind Røkk, å den wa bre,

å ve hunwa gawwen, såå Pe Kjaer:

"A trowe, Stine bløw vre!"

Hvorvidt Stine derefter blev sofavælger, melder historien ikke noget om, men det var tydeligt, at hun bestemt ikke var imponeret over kandidaterne ved det vælgermøde.

Men tilbage til Anton Berntsens lange liv.

I forordet til erindringerne skriver han, at der er mange mennesker, han livet igennem er kommet i taknemlighedsgæld til, ”men ingen skylder jeg saa megen Tak som mine kære Forældre, Bernt Laursen og Ane Nielsdatter. De skænkede mig livet, og de gav mig ved deres redelige Færd og gammeldags Gudsfrygt en Retningslinie for Livet.”

Man kan sige, at den taknemlighed måske ikke var gengældt, for hans mor skulle flere gange have udtalt, at ”Han wa endda ett walkommen, da han skuld komm!”

Gamle dage

Vejle, verden og avisen: Vigand Rasmussen skriver om Gamle dage hver tirsdag.


Det skyldtes nok, at Ane var 46 år gammel, da Anton meldte sin ankomst, og det var syv år siden, hun sidst havde født et barn. Hun frygtede at dø i barselsseng, men fødslen gik nu alligevel godt, og lille Anton kom til verden med et uforholdsmæssigt stort hoved og en lille svag krop.

Halsen var således ikke stærk nok til at bære hovedet, der i den første tid hvilede på venstre skulder. Kroppen var i det hele taget noget slatten, hvad der fik en af Antons ældre brødre til at udbryde: ”Skal a ta æ Dyngi?”, når han skulle passe skravlet.

Berntsen kom til verden på Assendrup Mark den 26. august 1873 i et bette hus, som faderen selv havde bygget. Det var et bindingsværkshus med stråtag og med beboelse i den østre ende samt lade og kostald i den vestre halvdel. Lidt pudsigt. For normalt ville man have indrettet det omvendt her i landet med vestenvind, så lugten fra stalden blæste væk fra beboelsen.

Ane Nielsdatter var tungsindet og noget nervesvækket, og det arvede lille Anton. Det viste sig blandt andet ved, at han fik depressionsperioder som helt lille, hvor han følte, at han ikke var som andre mennesker, og så blev han plaget af frygtelige mareridt, der fik ham til at skrige af rædsel, indtil faderen tog ham på armen og tyssede på barnet, indtil lille Anton faldt til ro.

Man forstår godt skrigene, når man hører, at en af drømmene gik ud på, at Anton blev slugt af en stor hane i én mundfuld, mens hans far så misbilligende til.


En af drømmene gik ud på, at Anton blev slugt af en stor hane i én mundfuld ...


Kilder: Anton Berntsen: Gue venner: lidt jydsk efterslæt. 1950. - Kristeligt Dagblad 23. april 2019. - VejleWiki. - Anton Berntsen: De mange aar jeg har i Verden levet. 1951.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Svar fra 16 familier er ikke nok: Tre partier kræver endnu en undersøgelse af Familieafdelingen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Borgmester glæder sig over analyse: - Familieafdelingen har min fulde tillid

Sport For abonnenter

De fire her har spillet røven ud af bukserne for Danmark ved EM

Fredericia

Sov med udsigt over parken: Ny shelterplads i Madsby klar om få uger

Alarm 112

Politi søger vidner til to optrin i trafikken: Fodgænger påkørt og bilist slået

Debat For abonnenter

Dagens leder: Jacob, Jacob, hvor er du?

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

Først indfører regeringen benhårde coronaregler, hvorefter ministrene selv springer foran i EM-køen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Bjarne sælger sit bageri efter 27 år: - Tiden var inde

Danmark

Sidste danske soldater har forladt Afghanistan

Fredericia

Rapport om Familieafdelingen er klar: Ingen tegn på fejlslagen kultur

Erhverv For abonnenter

Coronapandemien slog hårdt til på Trinity: Sådan går det på hotellet, som landede millionunderskud

Fredericia

Tre områder mangler nye skraldespande: Sådan gør skraldemændene i overgangsfasen

Annonce