Annonce
FC Fredericia

Dagbladet vurderer: Derfor vinder FC Fredericia

Jesper Banke er sportsjournalist på Fredericia Dagblad og kommer her med sit bud på, hvorfor FC Fredericia vinder dagens lokalopgør i Fredericia.

FC Fredericia vinder lokalopgøret over Kolding. Kort sagt vinder FC Fredericia, fordi klubben har det bedste hold og spiller det bedste fodbold. Det skal ud fra de parametre ende med en sejr til FC Fredericia, som på hjemmebane også vil have en styrket fanklub i ryggen.

FC Fredericia har hentet Kristian Kirkegaard i Kolding denne sommer, og han foretog det skifte, fordi han vidste, at han ville komme til en klub, der spiller bedre fodbold end den, han kommer fra.

Kolding har fået en fremragende start på sæsonen med 13 point for fem kampe. FC Fredericia har hentet 10 og kommer med fire point for to vanskelige udebanekampe i Vejle og Viborg. Og som jeg forstår snakken, har Kolding vist ikke ligefrem været uheldige, når de har skrabet den ene sejr efter den anden sammen i 1. division.

For FC Fredericia handler det om at holde hovedet koldt. At bevare spillet på egne fødder og finder de huller, der vil opstå i Koldings solide defensiv. Lykkes det, bliver det også til en sejr.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Fredericia For abonnenter

Landmand bruger Facebook til at gør opmærksom på gyllelugt: Nu dufter det tørre vasketøj godt

Annonce