Fredericia: Efter en arbejdsweekend holdt jeg et par fridage. Så jeg kunne jeg få slappet af og følge med i, hvad der sker med corona.
Mine tanker har også strejfet arbejde - hvordan vi kan gøre det bedst muligt for vores beboere. De savner jo deres pårørende i denne tid; hvad kan vi gøre for at hjælpe. Vi laver rudebesøg, så de kan vinke, sige hej og sende fingerkys. Det er en alternativ måde, men vi er tvunget til at tænke positivt og kreativt.
Som jeg skrev tidligere, så kommer foddamen ikke, så hvad kan vi gøre? Jeg besluttede mig for at snakke med vores søde aktivitetsmedarbejder, om vi evt. kunne lave en aktivitet med fodbad, så vi plejepersonale får frigivet mere tid til afspritning, og beboerne får en hygge stund ud af det, og en lille form for aktivitet.
Selvfølgelig er hun med på det. Fantastisk at vores samarbejde i denne tid bare bliver styrket, og af vi får smil og glæde frem hos både kollegaer og beboerne. Det er endnu en grund til, at jeg elsker mit job og mit fag.
1. april lavede en af vores beboere en aprilsnar med en af kollegaerne. Det er så fedt, at vi med småting kan give beboerne overskud til at drille os og grine sammen med os.
Vi står sammen og løfter i flok med et smil på læben.
Beretninger fra frontlinjen
I kampen mod coronavirus spiller udvalgte danskere en nøglerolle. Vi har bedt nogle af disse personer, der er helt tæt på frontlinjen – læger, sygeplejersker, ambulancereddere og borgmestre – om at fortælle historien med deres egne ord.
I Fredericia er det social- og sundhedsassistent Jane Munch Christensen, 46 år, der beretter fra sit arbejde på Øster Elkjær i Erritsø.
Samarbejde og anerkendelse
Jeg starter påsken med en ekstra lørdagsvagt for mine kollegaers og beboeres skyld. Vi knokler alle for at få tingene til at hænge sammen.
Det er så uvirkelig en verden, vi står midt i. Vi vil gøre alt i verden for at beskytte vores beboere. Det er jo vores job at passe på dem yde omsorg og pleje. Vi kan ikke gøre det alene.
Derfor er samarbejde med de pårørende en lige så stor del af vores hverdag. Det gode samarbejde, vi har med vores pårørende, viser sig godt i denne tid. Det varmer mit hjerte, at en kommer med flødeboller til personalet, en anden kommer med en bærepose slik, som er til beboerne og personalet.
Jeg kan se glæden i deres øjne, når de taler sammen gennem et vindue, eller der kommer en hilsen på mail, som vi kan læse op for beboeren. Det smil og de glade øjne gør, at jeg gladeligt tager en ekstra vagt eller bliver fem minutter længere på arbejde. Jeg er jo i det her fag for at hjælpe andre. Derfor er jeg stolt af mit arbejde og stolt af at være en del af Øster Elkjær.
