Annonce
Fredericia

Dagen før: Meningsmåling spår fortsat rødt flertal - Steen beholder kæden

Ditte Røberg og Emma Bording knoklede mandag eftermiddag og aften løs for at skaffe svar i gymnasiets og Fredericia Dagblads meningsmåling om det lokale kommunalvalg. En del ønskede ikke at svare, men eleverne nåede på tre timer 757 svar, og det gør resultatet pålideligt. Foto: Nana Hanghøj
757 fredericianere svarede mandag aften på Fredericia Dagblad og Fredericia Gymnasiums meningsmåling om, hvor de sætter deres kryds på valgdagen. Resultatet viser, at Steen Wrist står til at beholde borgmesterkæden med 12 røde mandater bag sig.

Fredericia: Socialdemokratiet står til at holde fast i borgmesterposten. Det spår den meningsmåling, som 100 elever fra Fredericia Gymnasium mandag gennemførte for Fredericia Dagblad. Ifølge den står Socialdemokratiet til 10 mandater, SF står til ét mandat og Enhedslisten ét.

På den blå fløj står Venstre til at sikre sig fire mandater, Det Konservative Folkeparti lander på to, DF fastholder to og Nye Borgerlige ét.

Det udløser et valgresultat, hvor den røde blok fastholder magten med 12 mandater mod de borgerlige ni.

Annonce

Resultatet af meningsmålingen foretaget dagen før valgdagen svarer stort set til resultatet af den meningsmåling, Jysk Analyse A/S gennemførte for Fredericia Dagblad for fire uger siden. Eneste forskel på målingen er, at Det Konservative Folkeparti henter to mandater og Venstre får fire. I Jysk Analyses prognose var resultatet fem til Venstre og et enkelt mandat til Det Konservative Folkeparti.

Fra kl. 15 til kl. 18 ringede gymnasieeleverne til flere end 1000 fredericianere. I alt 757 af de adspurgte valgte at fortælle eleverne, hvad de har tænkt sig at stemme i dag.

- Det er et repræsentativt resultat, men usikkerheden er lidt større, end hvis der havde været 1000 respondenter. Men de sidste stemmer betyder ikke så meget i forhold til usikkerheden. Det er en meningsmåling og et resultat, man helt sikkert godt kan læne sig op ad, siger lektor i samfundsfag Niels Bauer.

Usikkerheden på undersøgelsen er på plus/minus 3,4 procentpoint.

- Det er en usikkerhed, der er fuldt acceptabelt, siger Niels Bauer.

Det er en meningsmåling og et resultat, man helt sikkert godt kan læne sig op ad.

Lektor i samfundsfag Niels Bauer, Fredericia Gymnasium

Fredericia Gymnasium har gennemført meningsmålinger for Fredericia Dagblad gennem de seneste kommunalvalg. I 2017 var gymnasiet således helt præcise på, at Socialdemokratiet ramte 13 mandater. Et resultat, som umiddelbart var så markant, at det blev regnet igennem adskillige gange for at sikre, at det var korrekt. Og det var det.

Mange forgæves opkald

Meningsmålingen blev sværere at gennemføre i år end tidligere. Rigtig mange fredericianere havde endnu ikke besluttet, hvad de vil stemme, og ud af de 1054 fredericianere, som eleverne spurgte, var det således 757, som ønskede at svare.

-  Rigtig mange er i tvivl, og der er en hel del, som ikke ønsker at stemme overhovedet, lød det fra Emma Bording, som nåede at hente 13 svar på de tre timer, undersøgelsen varede.

200 af de adspurgte fortalte, at de endnu ikke havde besluttet sig, ligesom en del svarede, at de ikke ønsker at stemme.

Som belønning for den timelange indsats vankede der pizzaer til alle 100, og eleverne fik præsenteret det samlede resultat, da Niels Bauer havde behandlet svarene.

Valgresultatet kom bag på nogle, som virkede skuffede, mens andre på forhånd havde gættet, at Socialdemokratiet ville stå tilbage med en sejr.

- Alle dem, jeg talte med, svarede, at de ville stemme på Socialdemokratiet, som de plejede, fortalte en af eleverne, da resultatet lå færdigt.

Belønningen for elevernes indsats blev serveret kl. 18, da de sidste opkald var udført. Pizzaer på stribe var velfortjent. Foto: Nana Hanghøj

Respondenterne blev som tidligere år udvalgt helt tilfældigt. Eleverne fik tildelt gader i kommunen, og telefonnumrene fandt de via oplysningen 118.dk.

- Vi har fordelt eleverne på de otte valgområder i kommunen, så vi har en dækning, der svarer til valgstedernes størrelse. Altså færre respondenter i Herslev end i det største valgsted Fredericia Gymnasium, forklarer Niels Bauer.

Gymnasiets meningsmåling

Meningsmålingen blev gennemført fra kl. 15-18 mandag den 15. november. De fire gymnasieklasser på Fredericia Gymnasiums samfundsfaglige linje ringede til i alt 1054 fredericianere. 757 ønskede at fortælle, hvilket parti de stemmer på tirsdag.

Socialdemokratiet: 10 (42,8 pct.)

Venstre: 4 (19,7 pct)

Konservative: 2 (8,5 pct.)

DF: 2 (7,9 pct.).

Enhedslisten: 1 (6,1 pct.)

SF: 1 (5,3 pct.)

Nye Borgerlige: 1 (4,6 pct.)

Partierne, der ifølge målingen ikke opnåede stemmer nok til en plads i byrådet, fik følgende resultat:

De Radikale: 0 (2,5 pct.)

Liberal Alliance: 0 (1,5 pct.)

Kristendemokraterne: 0 (0,4 pct.)

Frie Danske: 0 (0 pct.)

Borgerligt Fællesskab: 0 (0,3 pct)

Alternativet: 0 (0,5 pct.)

Frihedslisten: 0 (0 pct.)

200 var ikke afklaret over, hvem de vil stemme på.

Antallet af respondenter udløser en usikkerhed på plus/minus 3,4 procentpoint.

Annonce
Kultur For abonnenter

Kan du også huske syreregn over byen?: Øjenvidner til den mere beskidte historie om Fredericia søges

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia HK

FHK havde ikke noget forsvar før pausen, men så stemplede Emil Tellerup ind, og så knuste man Lemvig-Thyborøn

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Fredericia

Ny besked til 10-årig, der var truet med udsmidning til Thailand: Det skal fejres med Netflix

Fredericia

Millionbeløb skal gøre Lillebælt til naturnationalpark - men uklart hvad det kommer til at betyde

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Fredericia For abonnenter

Bygning i Frankrig opkaldt efter 97-årige Arlette: Historien om kz-overlever får nyt liv

Alarm 112

Tyv trængte åbenbart til nye sko: Løb med sko til både mænd og kvinder under indbrud

Fredericia

Mysterie i boligområde: Stor mængde 'uvedkommende vand' ryger i kloakken

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Fredericia HK

En kamp som er mere end to point værd: FHK kan med en sejr tage et stort skridt mod slutspillet

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Fredericia

Lokalt arkiv stod foran flytning til Vester Voldgade: Men nu bringes en ny adresse i spil

Annonce