Annonce
Leder

Dagens leder: Kom til debat om demokrati uden medier

Hvorfor skal vi betale for at læse artiklerne på frdb.dk eller i papiravisen? Jeg har ikke brug for at abonnere på en avis - jeg får mine nyheder i mit Facebook-feed.

Sådanne meldinger er der ikke langt imellem i vores branche.

Først og fremmest kræver kvalitets-journalistik uddannede journalister, der formår at skille snot fra skæg og ikke blot agerer ukritiske mikrofonholdere for især magthavere. Ligesom al anden arbejdskraft på overenskomst og ordentlige forhold kræver det en indtægt.

Det kan godt være, at man på Facebook suser ned over forskellige nyheder, men hvor mange af dem klikker man reelt ind på for at sætte sig ind i, hvad der står i artiklen? Langtfra alle - men derfor kan man jo godt kaste en kommentar ind i debatsporet alene ud fra en overskrift.

Annonce

Vi lever heldigvis i et demokrati, hvor vi borgere har et væld af muligheder for at få vore nyheder. Og vi bryster os gerne i skåltaler af, at i Danmark har vi en fri presse - en af grundpillerne i demokratiet. Men hvad sker der, hvis der bliver længere mellem de journalistiske medier?

Hvis Fredericia Kommune alene havde sociale platforme at dele information til borgerne - om køb af Voss-grunden, overskud/underskud på budgettet eller konsekvenser af en storbrand på havnen - ville borgerne så føle, at de gik til kommunal- eller folketingsvalg på et fuldt oplyst grundlag?

Facebook stiller mig bekendt ikke politikere til ansvar for deres beslutninger i Fredericia Byråd - hvorfor de siger ja eller nej til et nybyggeri på Skovhavegrunden i Erritsø. Eller følger op på op- og nedture i det lokale erhvervsliv.

Vi er heldigvis langt fra det scenarie både lokalt og på landsplan. Men dagbladet vil gerne sammen med biblioteket og gymnasiet invitere til debat om, hvad det betyder for demokratiet, hvis journalistiske medier forsvinder. Indløs en gratis billet på bibliotekets hjemmeside - vi ses torsdag den 20. februar på Fredericia Gymnasium.

Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Flemming Hansen spørger: Er det kun okay at tjene 60 millioner om året, hvis man spiller fodbold?

Det er vel langsomt ved at gå op for befolkningen, at vi nu har den mest socialistiske regering, vi har haft i mange år. Det er naturligvis regeringen, der tegner denne linje, men en forudsætning for, at vi har denne regering, er det aftalepapir, som Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale står bag. Og skulle det ikke lykkes regeringen at samle et flertal med deres fire aftalepartnere, har den Dansk Folkeparti som et sikkert reserveparti. - Partierne til venstre for midten synes naturligvis, at den opståede politiske situation skal udnyttes bedst muligt, og derfor ser vi tusindvis af nye stillinger blive slået op i den offentlige sektor. Der er steder, hvor det er absolut rimeligt, men indtil nu har vi ikke hørt, om der skulle være steder, hvor den offentlige sektor kunne tilpasse sig virkelighedens verden og skære overflødige stillinger væk. Alt dette giver muligheder - især til SF - for at komme med forslag, der virkelig beskriver, hvordan venstrefløjen ser det danske samfund i fremtiden. - SF’s gruppeformand, Jacob Mark, har for eksempel i yderste alvor foreslået, at Folketinget skal lovgive om, hvor stor løn en direktør må tjene i en virksomhed. Forslaget går i al sin enkelhed ud på, at en direktørs løn højest må være 20 gange højere end den løn, den lavestlønnede i virksomheden tjener. Jeg tror virkelig, han mener det. Det vil betyde, at bestyrelsen i en virksomhed fratages den væsentlige opgave at forhandle og fastsætte, hvad direktionen i virksomheden må hæve i løn. Det er så lige meget, om det er en direktør i en af landets største virksomheder eller en virksomhed med 20 ansatte. - Hvordan den styring og kontrol, der her lægges op til, skal varetages er ikke oplyst. Men mon ikke man nok kan finde på at oprette en ny styrelse med nogle 100 ansatte til opgaven? Det vil være naturligt for SF. Hvis folkesocialisterne fortsætter blot et enkelt skridt mere ad denne vej, når de det lyksalige øjeblik, hvor socialismen er indført, og ”de gode gamle dage” i østbloklandenes tid er tilbage. - Sammenligner vi med udlandet, er de danske direktørlønninger ikke høje. Og ser vi på statistikken over høje direktørlønninger, er det ganske få, der har de helt høje lønninger. Og som bekendt betales omkring halvdelen af lønnen i skat til det danske velfærdssamfund. Ofte er disse høje lønninger en kombination af fast løn og præmie for at have nået de mål, bestyrelsen har fastsat. Og normalt ser man dem kun i virksomheder med tusindvis af ansatte, ofte fordelt over hele verden. - Den nye tendens på området bliver også stadig mere tydelig: Vi ser stadig flere administrerende direktør-stillinger, der besættes af topledere fra andre lande. Carlsberg og Danske bank er gode eksempler. Det viser, at der er en international kamp om at få de dygtigste ledere - i øvrigt på mange niveauer. Og kan SF ikke tåle at se på deres lønsedler, taber vi i det internationale kapløb. - Jeg vil slutte af med et af de store paradokser, der i endnu højere grad udstiller venstrefløjens syn på verden. Lige nu sætter SF fokus på lederne i dansk erhvervsliv og mistænkeliggør dem. I samme åndedrag ser vi store jublende overskrifter på sportssiderne og i tv, der fortæller, hvor store beløb danske sportsstjerner handles til, og hvilken løn de opnår. - Netop nu oplever vi, at Christian Eriksen skifter til en italiensk storklub, og det slås stort op, at hans årsløn er mindst 60 millioner kroner plus lidt tillæg af forskellig slags. Jeg kan kun glæde mig på hans vegne. Vi oplever, at cykelryttere, tennisspillere og andre dygtige sportsfolks lønninger bliver offentliggjort, og at medierne strutter af stolthed på danskernes vegne. At mange af disse sportsfolk bosætter sig i Monaco for at slippe i skat, gør ikke jubelen mindre. - I stedet for venstrefløjens ubehag ved, at nogle tjener mere end andre, synes jeg, vi bør glæde os over, at vi lever i et af verdens mest udviklede velfærdssamfund, hvor der er sikkerhedsnet under de svageste. Og hvor de, der tjener mere end 500.000-600.000 kronerom året ovenikøbet får lov at betale halvdelen af deres restløn til det offentlige, hvor vi - til trods for eksempler på enkeltsager - bliver behandlet tilfredsstillende.

Fredericia

I konkurrence med etablerede spisesteder: Ros har fået en rosende modtagelse

Annonce