Annonce
Læserbrev

Daka-chef i replik: Biodiesel er ikke bare biodiesel

Biodiesel baseret på fedt fra veterinært risikomateriale fra landbrug og slagterisektoren giver en CO2-besparelse på godt 80 pct. i forhold til fossil diesel, og vi skal i arbejdet med at opnå store CO2-reduktioner i de kommende år også huske, hvad vi allerede har, der virker.

Læserbrev: På baggrund af de seneste ugers debat omkring manglende bæredygtig fornuft i at anvende biodiesel, specielt i forhold til nogle af de udfordringer, der er med de råvarer, som indgår i produktionen af drivmidlet, vil jeg gerne have lov at nuancere debatten.

Biodiesel er ikke bare biodiesel. Der findes 1. generation og 2. generation.

2. generation er per definition baseret på affaldsprodukter, som ellers ville være gået til spilde. I Danmark er vi i den lidt specielle situation, at op mod 30 pct. af den biodiesel, der anvendes til vejtransport, netop er 2. generations-biodiesel baseret på veterinært risikomateriale fra landbruget og slagterisektoren.

I Danmark har Daka siden 2008 produceret 2. generations-biodiesel af fedtet fra det veterinære risikomateriale fra landbrug og slagterisektoren.

Det bliver til ca. 55 mio. liter 2. generations-biodiesel om året, hvilket udgør omkring to pct. af det samlede forbrug af fossil diesel i den danske vejtransport.

Denne biodiesel er baseret på et affaldsprodukt, som af veterinære årsager skal destrueres.

Derfor er den bedste genanvendelsesmulighed at forædle det til et grønt alternativ til fossil diesel. Det vil sige, at den samtidig med at fortrænge fossile drivmidler og udvindingen af disse også sikrer genanvendelse af et affaldsprodukt.

Når hovedingrediensen i 2. generations-biodiesel er et restprodukt fra landbrugets kødproduktion, er det selvfølgelig ikke muligt at udvide produktionen, så den kan imødekomme fremtidens efterspørgsel på mere vedvarende energikilder.

Men i en fremtid, hvor der er brug for lagring af energi, som kan supplere vind og solenergi, er 2. generations-biodiesel et af de supplementer, vi allerede har i dag.

Biodiesel baseret på fedt fra veterinært risikomateriale fra landbrug og slagterisektoren giver en CO2-besparelse på godt 80 pct. i forhold til fossil diesel, og vi skal i arbejdet med at opnå store CO2-reduktioner i de kommende år også huske, hvad vi allerede har, der virker.

Annonce
Erik Fabricius Mansig. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Læserbrev

SF mangler stadig svar i sagen om konsulent-besparelser

Læserbrev: Fredericia Dagblad lagde 23. januar igen spalteplads til nok et indlæg omhandlende Fredericia Kommunes brug af privat konsulentfirma til besparelser på socialt udsatte og handicappede borgeres botilbud. Denne gang var det koncernchef Yelva Bjørnholdt Jensen, som på vegne af Fredericia Kommune var ude med et indlæg. Det havde dog været klædeligt, hvis det stedet havde været en formand for et af de ansvarlige udvalg som udtalte sig. I Kolding har byrådet truffet den beslutning, at man selv påtager sig ansvaret for de besparelser, som man finder nødvendige. Det har den fordel, at der alt andet lige skal findes færre penge, når der ikke skal kastes flere 100.000 kroner. efter et privat konsulentfirma som Anne Brorson Consulting. Vi må formode, at koncernchefen har afstemt sit indlæg med de politisk ansvarlige? Indlægget besvarer dog stadig ikke de spørgsmål, SF tidligere har rejst, så nu spørger vi lige igen! Mener man seriøst, at man kan spare 3,7 millioner kroner på botilbud, uden borgerne kan mærke det? Tror man på, at borgerens indsats er uændret? 3,7 millioner svarer til årslønnen for minimum 10 pædagoger eller 10 SOSU-assistenter fordelt på 13 borgere! Der mangler ligeledes stadig svar på, om de berørte borgere er orienteret om, at deres private oplysninger er blevet delt, med en privat virksomhed? Det er selvfølgeligt helt legalt og inden for lovgivningens rammer og intention at følge op på om borgeren stadig får det relevante tilbud, men det er bestemt ikke nogen ny opfindelse at holde status- og opfølgningsmøder. I de tilfælde, hvor borgere har fået det bedre, er det naturligt med en ny vurdering, som i SF's optik bør ske i et samarbejde mellem den kommunale sagsbehandler og borgeren. F.eks ved brug af det man blandt fagfolk kalder en VUM (Voksen udredningsmetode), en metode socialrådgivere og socialformidlere er uddannet til at bruge. I SF mener vi, at kommunens brug af spare-konsulenter kan begrænse borgerens retskrav på at blive partshørt, når støtten forhandles ned. Når dette uvæsen har fået lov til at brede sig, er det jo ikke, fordi der er dårlige sagsbehandlere på de sociale voksenområder. Forklaringen er snarere den underfinansiering, der er og har været over en årrække på handicap- og udsatteområdet. Det er tydeligvis ikke her, 'det historiske velfærdsløft' er faldet. I betragtning af den solide økonomi, vi efter sigende har Fredericia, bør det være muligt på ordentlig vis at finde den nødvendige finansiering til handicappede og socialt udsatte borgeres tilbud, uden der skal gå kræmmermarked i aftalerne. Vi ser stadig i forventning frem til at få svar på vores spørgsmål meget gerne fra medlemmerne fra de fra de to udvalg, som sagerne hører under. Når byrådet i Kolding kan forholde sig til problematikkerne, kan det jo ikke passe at det skal være så svært at få de ansvarlige politikkere til svare.

Annonce