Annonce
Danmark

Dall: Nu bliver det først svært for Løkke

Lars Løkke Rasmussen under sidste behandling af forslag til folketingsbeslutning om rigsretstiltale mod den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i Folketingssalen på Christiansborg i København, tirsdag den 2. februar 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Går man rundt i vandrehallen på Christiansborg, er det svært at få øjnene fra dem: Portrætterne af de tidligere statsministre. Fra Thorvald Stauning og frem til i dag hænger de der. Og dog. Der mangler én. For en tidligere statsminister bliver først portrætteret, når vedkommende endegyldigt er færdig i dansk politik. Derfor hænger Lars Løkke Rasmussen ikke på væggen i vandrehallen - endnu.

For Lars Løkke Rasmussens politiske karriere har nemlig fået ny ilt efter, at hans nye parti, Moderaterne, i hvad der ligner en uofficiel danmarksrekord har nået den magiske grænse: Onsdag morgen tikkede de sidste af de nødvendige 20.182 vælgererklæringer ind hos Indenrigs- og Boligministeriet. Dermed er det kun en formel godkendelse, som holder Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne fra at erklære sig parate til et kommende folketingsvalg som det 14. parti på stemmesedlen. Vi skal helt tilbage til 1987 for at finde flere partier på stemmesedlen. Det var dengang, hvor Erhard Jakobsens Centrum-Demokraterne, Preben Møller Hansens Fælles Kurs og Danmarks Kommunistiske Parti blandt andre var at finde på sedlen, når man gik ind i stemmeboksen.

Indsamlingen af vælgererklæringer har for alvor taget fart i løbet af september, hvor Lars Løkke Rasmussen har brugt sine personlige profiler på sociale medier til at opfordre følgerne til at give partiet en vælgererklæring. På den måde har partiet uden de store omkostninger - hverken økonomiske eller tidsmæssigt - fået formalia i orden, men nu er der ikke flere lette sejre for Lars Løkke Rasmussen og folkene bag "Det politiske mødested", som Moderaterne først kaldte sig.

Annonce

Nu skal der udvikles politik, der skal findes kandidater, og der skal skabes en struktur på organisationen, som passer til partiet. Et parti, hvor det, som frontfigur Løkke siger, er partiets politik. Den slags er svært og kræver tid. Derfor er det også meget sparsomt, hvad Lars Løkke Rasmussen har sagt om Moderaternes politiske profil.

En ting er naturligvis partiets kommende politik. Noget andet er partiets parlamentariske position. Her ønsker Lars Løkke Rasmussen at indtage rollen som kongemager.

- Ønskesituationen er, at det, vi kan definere som blåt, ikke har flertal uden at kigge til os, og at der heller ikke er et flertal den anden vej rundt, sagde Løkke til Ritzau, da nyheden om, at de nødvendige vælgererklæringer var kommet i hus.

I valgkampen i 2019 ønskede Lars Løkke Rasmussen at rykke Venstre væk fra højrefløjen i dansk politik og ind på midten. En midte, som lokker mange, men som sjældent er så attraktiv, som den gøres til, fordi det i praksis viser sig at være yderst besværligt at indgå de nødvendige kompromisser for at skaffe flertal. Tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussens analyse af den politiske midte i Danmark er stadig rammende. Han kaldte midten for "et åndeligt og politisk tomrum, hvor alt forsvinder."

Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne forsvinder ikke. For at Moderaterne får plads i et nyt Folketing, tvivler de færreste på Christiansborg på. Ingen tør længere undervurdere Lars Løkke Rasmussen.

Ingen tør længere undervurdere Lars Løkke Rasmussen.

Casper Dall, politisk redaktør
Annonce
Annonce
Fredericia HK

Frygteligt angrebsspil kostede: FHK halsede efter hele kampen og tabte til Ribe-Esbjerg

Fredericia For abonnenter

Det bliver der råd til: Hyggelige plejehjem, cykelstier og ny børnehave

Navne

Leg i klasseværelset på maskinmesterskole bærer frugt: Hæder og en halv million kroner til lokal underviser

Fredericia

Borgmesterens svendestykke - Derfor er partierne glade for budgetaftalen

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Danmark For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Debat

Debat: En tak til Svend Lings

Fredericia For abonnenter

Ejer får grønt lys: Kystnær ejendom i Snoghøj kan blive til fire

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Alarm 112 For abonnenter

Jens Peter så cykelkammerater styrte i asfalten efter voldsomt uheld: - De troede, at de skulle dø

Fredericia For abonnenter

Den værste cykelsti trænger til ansigtsløft: Snart hopper håndtasken i cykelkurven ingen vegne

Livsstil

Kom til Fredericia for knap et år siden: Nu åbner Jan og Lars ny butik i et andet univers

Annonce