Annonce
Erhverv

Dandy Business Park holder festival: Ahlers, Lego og IBM på plakaten

Over 50 oplæg, foredrag, paneldebatter, udstillinger og aktiviteter vil fylde Dandy Business Park, når parken 29. august slår dørene op til Innovationsfestival. Arkivfoto: Mette Mørk
For første gang holder erhvervsparken Dandy Business Park en særlig Innovationsfestival. Det sker 29. august.
Annonce

Vejle: De seks erhvervshuse på Lysholt Allé får selskab af 12 telte torsdag 29. august.

Her holder Dandy Business Park for første gang Innovationsfestival. Den tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) vil skyde festivalen i gang klokken 10 med en åbningstalen, og han vil yderligere deltage i to paneldebatter. Også satiriker Anders Morgenthaler gæster festivalen.

På dagen er der omkring 50 indlæg fra forskellige virksomheder i teltene. Virksomheder står nogle indlæg, men der er også oplæg fra store internationale selskaber som Lego, Google og IBM. Temaerne er grøn teknologi, fødevarer, digitalisering, kunstig intelligens og bæredygtige løsninger.

Tanken er, Innovationsfestival bliver til en tilbagevendende begivenhed, fortæller Jørgen Andersen, direktør for Dandy Business Park, i en pressemeddelelse.

- Vi har så mange spændende virksomheder og så meget af den nyeste viden og innovation her i parken. Dét vil vi gerne prale lidt med - og det vil vi også gerne dele ud af. Derfor har vi besluttet at holde denne Innovationsfestival inspireret af FN’s 17 verdensmål. Vi håber, dagen bliver en stor succes, der kan bidrage til innovation og vækst. Derfor planlægger vi at afholde Innovationsfestival hvert andet år, fortæller Jørgen Andersen, direktør for Dandy Business Park.

Innovationsfestivalen er inspireret af Folkemødet på Bornholm, men modsat tre dage er programmet kogt ned til én dag.

Erhvervsparken

Dandy Business Park består i dag af seks kontorhuse. Advice House, Green Tech House, Green Tech Lab, Resilience House, Food Innovation House og Business House.

Husene rummer større og mindre virksomheder, der arbejder indenfor grøn teknologi, fødevarer, kunstig intelligens og digitalisering.

Parken rummer cirka 50 virksomheder og 750 medarbejdere.

Annonce

Fokus på iværksættere

Den primære målgruppe for arrangementet er virksomheder - men også kommuner, universiteter og iværksættere, håber Kirsten Krogsgaard, leder af kommunikation og event, at trække til.

- Det bliver muligt at blive klogere på, hvad der rører sig i samfundet. For spirende iværksættere er der som en del af festivalen mulighed for at tale med investorer, revisorer, advokater og generelt få testet sin idé. Det bliver et rent iværksætter-slaraffenland, for det er også noget vi kan, siger Kirsten Krogsgaard, der satser på at kunne nå 500 deltagere på dagen.

Festivalen foregår fra klokken 10.00 til 17.00. Det koster 175 kroner at deltage. Tilmelding og program findes på hjemmesiden greentechcenter.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter Fredericia Teaters konkurs: Byrådet går efter at få støtte fra staten til genrejsningen

Annonce