Annonce
Danmark

Danmark har brug for en sommerfuglelov

Annonce

Debat: Sommeren er for længst gået på hæld, og man kan være heldig at se årets sidste sommerfugle flakse rundt i danske haver. Sommerfuglene forsvinder ikke helt - de kommer jo tilbage næste år. Men hvis det fortsætter som det har gjort de senere år, kommer der færre og især færre arter.

De seneste år er 49 ud af 69 sommerfuglearter gået tilbage. 12 danske arter er helt forsvundet fra Danmark i de seneste årtier – for eksempel er Enghvidvingen ikke set siden 2004.

Sommerfugle er flyvende indikatorer på, hvor sund vores natur er. Desværre, kunne man fristes til at sige. For når sommerfuglene trives, trives vores natur. Og når sommerfuglene forsvinder, er det fordi vores natur bliver fattigere. Det må stoppe.

Derfor har vi presset på for at få forhandlingerne i gang. Det er med andre ord på høje tid, Danmark får en sommerfuglelov.

EU-Kommissionen fremlagde i foråret sin plan for, hvordan vi får mere vild natur, mere dyreliv, ja mere biodiversitet i EU. 30 procent af EU’s land- og vådområder skal være beskyttede i 2030, 10 procent skal være fredet. Derudover skal der plantes tre milliarder træer og bruges langt færre pesticider.

FN har også slået alarm. I Japan i 2010 skrev Danmark sammen med 192 andre lande under på 20 mål for at beskytte vores natur, de såkaldte 'Aichi-mål', der skulle være nået senest i 2020. Men for nylig fik vi den nedslående status: ingen af verdens lande har nået ét eneste af biodiversitetsmålene. Danmark er end ikke i nærheden.

Over halvdelen af Danmarks areal beslaglægges af landbruget, og vi er blandt de EU-lande med allermindst plads til vild natur. Også derfor er vi blandt de lande i EU, der er længst fra at leve op til natur-ambitionerne. Vil vi virkelig være det? Bundskrabere?

Vi er midt i den sjette masseuddøen. Vores aktiviteter bidrager til udryddelse af utallige dyre- og plantearter, i stedet har vi fået landbrugsjord alene til at udvide mængden af køer og grise Det holder ikke for naturen - og heller ikke for os selv.


Vi er midt i den sjette masseuddøen. Vores aktiviteter bidrager til udryddelse af utallige dyre- og plantearter, i stedet har vi fået landbrugsjord alene til at udvide mængden af køer og grise Det holder ikke for naturen - og heller ikke for os selv.


Det er ikke kun moralsk bankerot, at vi med stor hast udrydder verdens vilde dyr og planter og efterlader en kedeligere og mindre magisk verden til vores børn. Udviklingen er også en trussel mod fødevaresikkerheden. Mange afgrøder er afhængige af bestøvning fra bier og andre insekter, flere fiskebestande er tæt på at kollapse, og så er vi slet ikke begyndt at tale om, hvordan udpiningen af naturen påvirker klimakrisen.

Dyr og planter kender ingen grænser, og derfor skal der handles internationalt. I den anledning bør Danmark gå forrest i arbejdet for at skabe en ambitiøs sommerfuglelov på europæisk plan. Men vi har også meget forsømt arbejde at indhente i vores egen have.

Præcis derfor har SF forslået, at regeringen forpligter sig til bindende ambitioner, som at udyrket natur skal udgøre mindst 40 procent af Danmarks areal i 2050, og at der etableres 15 vilde naturparker på tværs af landet. Naturen har brugt for faste, langsigtede mål og forpligtelser og kan ikke leve med ambitioner, der skifter i takt med regeringerne.

Man siger, at en enkelt sommerfugls flaksen med vingerne kan sætte en bevægelse i gang, der kan blive en orkan på den anden side af kloden. Ved at vedtage en sommerfuglelov kan vi måske skabe en sommerfugleeffekt på nationalt, europæisk og globalt plan.

Sommerfugleloven hjælper ikke kun sommerfugle, men er til gavn for alle dyr og planter. De har brug for det, for 42 procent af alle kendte arter i Danmark er rødlistede og altså i fare for helt at forsvinde fra vores natur.

SF går til natur og biodiversitetsforhandlingerne med ønsket om, at vi får en dansk sommerfuglelov. Og på europæisk plan presser vi på for, at Danmark ryster støvet af vingerne og engagerer sig i arbejdet for at være om vores natur.

Vi kan ikke bare se til fra sidelinjen, mens arterne dør. Det er nu, der skal gribes ind. Sommerfuglene kan sagtens undvære os. Men vi kan ikke undvære dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Alternativet var en konkurs: Messe C-køb er usædvanligt, men nødvendigt, mener politikere

Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

FC Fredericia For abonnenter

Borgmester afviser beskyldninger: FHK har lige så gode vilkår som alle andre

Fredericia

Talentfuld svømmer om OL: For første gang tror jeg oprigtigt på, det kan lade sig gøre

Annonce