Annonce
Debat

Dannebrog kom ikke ned fra himlen - men fra en balkon

Dannebrog. 6. juni skrev dr.theol Viggo Mortensen fra Ærø noget forkert i sin kronik - nemlig "vi skal fejre verdens ældste flag – vores nationale Dannebrogs 700 års jubilæum”. Det er retteligt 800 år! Og han skrev det sædvanlige: “Dannebrog faldt som bekendt ned fra himlen 1219!"!

Det er heller ikke rigtigt – nærmere en pavelig fake news!

Pave Urban startede i 1195 “i korsets tegn og med sværd i hånd” korstogene for at skaffe pavestolen katolsk magt og rigdom. Som våbenskjold havde man et hvidt kors på blodrød bund. Kong Valdemar Sejr ønskede også mere magt i Østersøregionen og fik pavens tilladelse til et korstog mod de vilde estere i Estland.

Biskoppen i Lund, Anders Sunesen, der var pavens gesandt i Norden, skulle stå for det kirkelige engagement sammen med den nyudnævnte estiske biskop Treoderik Tryden. Korsridderhæren ankom til Estland i foråret, og Valdemar Sejr indrettede sig i borgen “Castrum Danorum” (Danskerborgen) på det lodrette Toomperebjerget i Tallin ca. 75 meter over Lyndanissesletten, hvor korsridderne boede i lejr.

15. juni sov de alle, da esterne angreb og “tog korsridderne på sengen”. Situationen var alvorlig. Kongen, Sunesen og Tryden fulgte fra borgens store balkon højt over den flade slette kampen, og på et tidspunkt anråbte biskop Sunesen Gud med strakte arme mod himlen og smed korsridderflaget ned til korsridderne.

Her greb fenrik Fentz flaget; satte det på sit spyd og gik forrest, hvorefter korsridderne vandt! Det er 800 år siden 15. juni 2019. Fra det tidspunkt blev vagtordning indført i militæret. Korsridderflaget kom godt nok oppefra, men ikke fra Gud på en flagstang!

Det interessante er, at tager man til Tallin – også kaldet danskerbyen, kan man i dag nemt finde stedet og endda se borgen med den store balkon, hvorfra Dannebrog blev kastet uden stang ned til de kæmpende! Jeg har været dér tre gange. Vi er alle blevet vildført i vores skoletid - og altså selv i dag!

Erik Dagø
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter skrotning af Lindholm-planer: Send de afviste asylansøgere til Nørrebro - eller helt hjem!

Læserbrev: Det er jo rendyrket hykleri, at socialdemokraterne med udlændinge- og integrationsministeren i spidsen nu vælger at droppe placeringen af de mange afviste - og dømte kriminelle - asylansøgere på øen Lindholm. Før valget og i valgkampen støttede socialdemokraterne jo en placering af de dømte kriminelle på øen Lindholm i Stege Bugt. Men nu har de så føjet De Radikale, SF og Enhedslisten, som synes, det er så synd for de kriminelle, at de ikke skal kunne rende rundt omkring i de danske byer og fordrive tiden med endnu mere kriminalitet! Det bliver ikke mindre komisk, når regeringen så begrunder det med, at det er dyrt at lave et udrejsecenter på øen. Jamen, kære venner, det er jo endnu dyrere, at de får lov til at bevæge sig rundt frit i det danske samfund og koster kassen i forbindelse med statsbetalte beskikkede forsvarer, anbringelsesdomme i landets fængsler, domstolsudgifter, tolkeudgifter, sociale udgifter til deres daglige fornødenheder, socialpædagogisk støtte og al mulig anden service, som der stilles til rådighed for de kriminelle. Så hvis socialdemokraterne virkelig gør det her på grund af kroner og ører, så send dem da helt hjem i stedet, så vi ikke har dén økonomiske belastning! Hver og en af de omtalte er jo dømt for grov kriminalitet i Danmark! Samtidig skylder regeringen og deres støttepartier at fortælle, hvor de så skal være placeret. De skal vel ikke forblive på Kærshovedgaard i Ikast-Brande Kommune og skabe endnu mere kriminalitet og lokal utryghed? Den logiske placering må jo være Nørrebro lige midt på stenbroen i hjertet af København, hvor alle de åbenhjertede, radikale, folkesocialisterne, Enhedslistens og Alternativets frisindede og tolerante vælgere bor i skønt flertal. Så kan de jo hygge sig med en kulturberigelse på nært hold!

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Annonce