Annonce
Danmark

Dansk Affaldsforening efter OECD-kritik: Vi genanvender mere

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kommunerne har øget genanvendelsen, og det skal man huske i kølvandet på OECD-kritik, mener forening.

Fra 2011 til 2016 har kommunerne og de kommunale affaldsselskaber øget genanvendelsen fra 37 til 46 procent.

Sådan lyder det fra Dansk Affaldsforening i en pressemeddelelse, efter at OECD torsdag offentliggjorde sin evaluering af dansk miljøpolitik.

I OECD's evaluering får affaldshåndteringen i Danmark kritik på flere punkter. Men kritikken er ikke retvisende, mener Dansk Affaldsforening.

- Vi har de seneste 5-10 år rullet en lang, lang række spande ind i folks indkørsler og baggårde for at gøre det nemmere at sortere affald, og dermed styrke muligheden for reel genanvendelse.

- Spørger man Miljøstyrelsen, så når vi de fastsatte mål fra den seneste ressourcestrategi. Det skal man huske, og derfor rammer OECD's kritik af kommunernes affaldshåndtering ved siden af, lyder det fra Mads Jakobsen, formand for Dansk Affaldshåndtering, i en pressemeddelelse.

I 2017 havde Danmark den højeste grad af kommunalt indsamlet affald per indbygger i OECD med 785 kilo per indbygger, fremhæver OECD.

Men den konklusion holder ikke, mener Mads Jakobsen.

- Der er ingen tvivl om, at vi producerer for meget affald i Danmark, men der er ikke belæg for at påstå, at vi producerer mest affald.

- Derfor ærgrer det os, at OECD ikke har fået luget denne fejltagelse ud, siger han i meddelelsen.

Dansk Affaldsforening henviser til et faktatjek fra mediet Mandag Morgen. Her forklarer to forskere, at man ikke kan kåre et land til at være Europas største affaldsproducent, fordi der ikke er ensartede regler for, hvordan landene tæller og registrerer skrald.

Genstanden for faktatjekket er tal fra EU's statistikorganisation Eurostat, som viser samme resultat som OECD.

De to forskere, som Mandag Morgen har talt med, kender dog ikke til andre beregninger eller opgørelser, som skulle kunne tildele Danmark en europarekord i affaldsproduktion per indbygger.

I evalueringen af dansk miljøpolitik anbefaler OECD, at Danmark strømliner den kommunale affaldshåndtering, og det nikker man hos Dansk Affaldsforening ja til.

- I affaldssektoren arbejder vi på at gøre sorteringen enklere og nemmere for borgerne.

- Derfor har vi sammen med Miljøstyrelsen og KL udviklet fælles sorteringskriterier for 12 fraktioner af husholdningsaffald. Det har vi netop gjort for at ensarte sorteringen på tværs af kommunegrænserne, lyder det fra Mads Jakobsen.

Torsdag sagde miljøminister Lea Wermelin (S) også, at ensartethed skal indgå i den nationale affaldsplan, som skal udarbejdes i 2020.

/ritzau/

Annonce
Faktatjek af affaldsstatistik
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Det kræver sit skæg: Tidligere leder af Det Bruunske Pakhus er 'ægte' julemand i San Diego

112

Juletiden nærmer sig - sæson for indbrud

Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

Middelfart For abonnenter

Stort lån fra boldklub baner vejen for mega-koncert med Aerosmith i Middelfart

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce