Annonce
Middelfart

Lokalt designerpar fik de første juleordrer i februar: De gamle klassikere går aldrig af mode

Kent Sejdelin og Louise Helmersen driver virksomheden Livingly i Brenderup, der laver dansk designede og producerede uroer og papirkunst. Foto: Cecilie Tolversen
Livingly laver mobiler, uroer og papirkunst, der alt sammen designes og produceres lokalt. For dem begynder julen allerede i august.
Annonce

- Et normalt år, der starter juleforberedelserne allerede i august og hele vejen frem til 23. december, 7 dage om ugen. Der er det bare at holde plovene i jorden. Det er vores absolut travleste tid, fortæller Kent Sejdelin, der sammen med partneren Louise Helmersen driver virksomheden Livingly i Brenderup, som designer hængende skulpturer, dekorative mobiler/uroer og papirkunst.

I år er ingen undtagelse. Selvom corona-virussen naturligvis også har kunnet mærkes i Livingly, så var mange af de store juleordre allerede på plads i februar, og derfor har Livingly længe været i gang med at folde, lime og sy juleornamenter.


Vi vil gerne værne om det danske håndværk og vise, at vi kan producere godt, gedigent og lækkert design i Danmark.

Kent Sejdelin


Selve samlingen af produkterne foregår i private hjem hele vejen fra Kolding til Odense, hvor nogle arbejder fuldtid og andre nøjes med at folde et par julestjerner om aftenen. Denne form for produktion er et levn fra gammel tid, som Louise og Kent har valgt at bevare, efter de for tolv år siden overtog designerparret Anni og Bent Knudsens forretning, der siden 1952 havde designet juleornamenter og uroer.

- Vi vil gerne værne om det danske håndværk og vise, at vi kan producere godt, gedigent og lækkert design i Danmark. Vi behøver ikke rejse fire uger med containerskib for at få nogle lækre varer, der er konkurrencedygtige, siger Kent Sejdelin.

Julebutik hos Livingly

Livingly holder julebutik fra klokken 10 til 15 i følgende weekender:

  • 21. - 22. november
  • 28. - 29. november
  • 5. - 6. december

Også når det kommer til sortimentet, hvor der hele tiden kommer nye kreationer til, går de gamle traditioner aldrig af mode.

- I år har vi solgt rigtig meget i farverne hvid, guld og rød. Og designmæssigt, der må vi sige, at der dur de gamle klassikere altså, fortæller Kent Sejdelin.

Men også nye designs vinder frem. Sidste år installerede Livingly 650 snefnug-mobiler på det luksuriøse Hôtel de Crillon i Paris. Det skabte meget opmærksomhed og i år kan folk føre en bid af det udtryk ind i deres egne hjem.

- Det var én mobile, som vi kombinerede på et hav af forskellige måder. Det synes vi, at vi blev nødt til at tilbyde folk der hjemme, så de kan få noget af den stemningsfulde oplevelse, siger Louise Helmersen.

Scandinavian Snowflake mobilen var grundelementet i Livinglys store installation på et luksushotel i Paris sidste år. Foto: Louise Helmersen
Scandinavian Snowflake mobilen var grundelementet i Livinglys store installation på et luksushotel i Paris sidste år. Foto: Marie Hald
Livingly sælger mange klassikere, men også mere moderne ornamenter, der også kan bruges til andet end jul. Foto: Marie Hald
Livingly i Brenderup laver mange forskellige slags julepynt i naturlige materialer. Foto: Marie Hald
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Den engelske coronavariant er i Fredericia: Nye skærpede retningslinjer betyder, at nære kontakter skal i selvisolation i 14 dage

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Vi bør kunne lukke lidt op om 14 dage

Fredericia

Fra stilhed til flere dages kø: Pludselig er der pres på det lokale corona-testcenter

Fredericia For abonnenter

Mr. BMX gik ned med flaget og næsten fallit: Men nu kan Johnny Lassen hejse det igen

Annonce