Annonce
Debat

Dansk Folkeparti: Når Danmark er ude af EU

Illustration: Gert Ejton
Annonce

Den 1. januar 2021 forlod Storbritannien endegyldigt Den Europæiske Union. Et farvel til Danmarks mest stabile samarbejdspartner i unionen igennem næsten 50 år og et farvel til et af de få lande, som tilgik det europæiske samarbejde med realisme for øje i stedet for at arbejde for at overdrage mere magt til EU.

Chancen for at EU ændrer kurs væk fra det føderale og imod et nationernes Europa, er med den britiske udtræden formentlig endegyldigt forpasset. Derfor tog Dansk Folkeparti også sidste år konsekvensen og bedyrede, at vi nu vil arbejde for Danmarks udmeldelse af Den Europæiske Union.

Men hvad så den dag, hvor Danmark efter folkeafstemning endegyldigt har kappet båndene til EU? Hvad skal Danmark så?

Vi erkender, at Danmark ikke er Storbritannien. Vi er et lille land med knap seks millioner indbyggere. Vil vi overhovedet kunne klare os uden for EU?

Vores svar er entydigt: Ja, naturligvis vil vi det. EU-tilhængerne har formået at sætte en ramme for debatten, hvor et lands eksistens uden for EU nærmest er truet. Men det går da meget godt for Schweiz, Norge og Island. Og hvis de lande kan klare sig uden for unionen, hvorfor skulle Storbritannien så ikke kunne?


Vil vi overhovedet kunne klare os uden for EU? Vores svar er entydigt: Ja, naturligvis vil vi det.


Det, der endegyldigt har ødelagt det, der startede som en god idé, nemlig tanken om at de europæiske lande skulle kunne handle frit med hinanden, er for det første, at samarbejdet blev udvidet til at handle om alt mellem himmel og jord fra ulandsbistand og rumforskning til fælles valuta og arbejdsmarked, og for det andet at unionens medlemslande simpelthen endte med at blive for forskellige. Der er i mere end en forstand langt fra Burgos til Brønderslev. Vi gør tingene på en helt forskellig måde, og vi vil nok i virkeligheden alle have, at de andre skal gøre tingene på den måde, vi gerne vil gøre tingene på.

Alex Ahrendtsen

I Dansk Folkeparti vil vi gerne samarbejde med andre lande, men det skal ske i gensidig respekt for hinandens selvstændighed og med folkeslag, der tænker nogenlunde ens og forstår hinanden.

Et naturligt udgangspunkt vil være de nord- og nordvesteuropæiske lande, der efter Danmarks udmeldelse vil stå uden for Den Europæiske Union: Storbritannien, Danmark (med Færøerne og Grønland), Norge og Island. En slags genopvækkelse af Knud den Stores rige, dog ikke med Dronning Margrethe II ved roret denne gang – man må trods alt erkende, at verdenshistorien har givet Danmark en mere beskeden rolle, end da vi herskede over Danelagen.

Tanken er ikke at opbygge et nyt forkromet EU-projekt – så langt fra. Tanken er derimod at knytte lande, der i tanke og ånd har meget til fælles, tættere økonomisk og forretningsmæssigt sammen. Et nyt indre marked, et nyt fælles fiskeriområde, en ny toldunion. Vi er sikre på, at disse fire lande kan finde fælles fodslag i et sådant samarbejde. Ad åre kan det måske få andre lande byde sig til: Holland f.eks. eller Sverige for den sags skyld.

Peter Kofod

Sidstnævnte synes imidlertid desværre under en sådan grad af indre opløsning i lyset af specielt de sidste 20 års masseindvandring til landet, at det er et åbent spørgsmål, om Sverige efterhånden kan inddrages i en kreds af lande, der virker på et fælles nordisk-nordvesteuropæisk åndeligt grundlag.

Vi er klar over, at et sådant Nordsøfællesskab kan virke som en fjern fremtidsmusik for mange. Men går vi femten år tilbage i tiden havde ingen forventet, at Storbritannien ville forlade EU, og går vi bare et år tilbage, så verden helt anderledes ud end i dag på grund af den forfærdelige corona-epidemi fra Kina.

Vi har svært ved at spejde ud i fremtiden i en verden, hvor det går stærkt. EU's svar har været, at nationerne skal overlade mere og mere til EU. Hvis politik gøres apolitisk, fordi alle væsentlige beslutninger træffes i embedsmandsstyrede glaspaladser i Strasbourg og Bruxelles, så kan det godt være, at verden bliver mere gennemskuelig, men det sker på bekostning af frihed og folkestyre – og den pris er vi ikke parat til at betale i Dansk Folkeparti.

Morten Messerschmidt

Dansk Folkeparti startede 2020 med at håbe på, at Danmark ville være ude af EU inden 2030. Det gør vi stadig. Det giver os små ti år til at skabe alternativet. Og svaret til det skal måske findes for 1000 år siden i form af et nyt Nordsøfællesskab.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Podernes ilddåb begyndte roligt: - Det eneste, vi ikke er lært op i, er, hvad vi skal lave, når der ikke er nogen, vi kan teste

Coronavirus

Live:  Hver fjerde med corona er ikkevestlig indvandrer eller efterkommer

Annonce