Annonce
Danmark

Dansk Folkepartis top vil tale til folket igen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der gik teknik og kancellisprog i den for Dansk Folkeparti i sidste valgperiode, og det skal der ændres på.

I takt med, at Dansk Folkeparti fik magt og indflydelse, glemte ledelsen at kommunikere klart til medlemmerne. Det siger gruppeformand Peter Skaarup i forbindelse med partiets årsmøde i Herning søndag.

Det har betydet, at ikke mindst medlemmerne, der i det daglige kæmper partiets kamp, ikke har følt sig klædt godt nok på til at forklare partiets politik og resultater.

- Vi har ikke været flinke nok til i direkte sprog at fortælle, hvad vi ville, og hvad vi har fået ud af de forhandlinger, vi havde med regeringen.

- Jeg tror, der er sket det, at man sidder i et forhandlingslokale med embedsmænd og ministre. Og så bruger man det samme sprog og den samme fremgangsmåde, når man kommer ud bagefter, siger gruppeformand Peter Skaarup.

Han nævner både paradigmeskiftet samt partiets resultater fra finansloven - hvor man var med til at få fjernet sats-puljemidlerne og dermed styrkede pensionisters økonomi - som eksempler.

- Det resultat havde ingen troet muligt. Men vi fik ikke kommunikeret det klart til vælgerne, så opfattelsen blev, at det ikke var så stort, siger Peter Skaarup.

Han siger, at partiets top fra nu af kommer til at tale meget mere direkte om, hvad partiet vil, og hvilke holdninger det har.

- Fordi vi blev så afgørende og fik så meget indflydelse, så har vi nok lullet os ind i noget teknik og bureaukrat-sprog, som danskerne ikke har forstået.

- Og vi har lavet for mange mellemregninger. Vi skal tale til danskerne i meget mere direkte sprog, siger gruppeformanden og afslutter:

- Det kan vi sagtens, og det har vi også gjort før.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Rally-bil kørte ind i et træ

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fredericia

Bredt forlig på plads: Flere upopulære spareforslag blev pillet af bordet

Fredericia

Lettelse i Ungdommens Hus efter droppede spareplaner: - Vi var bange for, at ånden på stedet ville dø

Annonce