Annonce
Indland

Geranium-kok vinder sølv ved uofficielt VM

Her ses Ronni Vexøe Mortensen i aktion ved årets Bocuse d'Or, hvor han vandt sølv. Foto: Olivier Chassignole/Ritzau Scanpix
Danske Ronni Vexøe Mortensen fra Geranium har fået sølv ved Bocuse d'Or i Lyon, Frankrig.

Ronni Vexøe Mortensen fra restauranten Geranium har mandag vundet sølv ved Bocuse d'Or, der er det uofficielle verdensmesterskab for kokke.

Sølvvinderen er kok og assisterende køkkenchef på danske Geranium, der som en af kun 130 restauranter i verden har tre michelinstjerner.

Førstepladsen løb hjemmebaneholdet, Frankrig, med, mens nordmændene blev henvist til tredjepladsen af det danske hold.

Annonce

Ronni Vexøe Mortensen er stolt og taknemmelig over placeringen - selv om han gik efter guldet.

- Vi gjorde det, vi kunne og fik sendt flotte ting afsted. Selvfølgelig ikke uden fejl og mangler, og det ærgrer bagefter, men alt i alt synes jeg, vi gjorde det sindssygt godt, siger han.

Spørgsmål: Hvad er næste skridt efter sølvmedaljen?

- Jeg fristes til at sige guld. Men det skal man også passe på med at sige for tidligt. Nu skal jeg bare hjem og nyde det, siger Ronni Vexøe Mortensen.

Han fortæller, at det danske hold nu skal til galla, inden turen går hjem til familien.

- De næste par dage skal bruges med mine to børn og kone, som jeg ikke har set i næsten et halvt år.

- Så der skal en del ind på kreditten der. Det bliver dejligt. De har været super seje i alt det her, og de har lige så stor skyld i, at jeg står her i dag, lyder det.

Til konkurrencen dystede han med sin assistent, Sebastian Holberg Svendsgaard.

Det danske hold skulle lave to serveringer. Den første var en tre-retters take away-menu med cherrytomater som hovedingrediens.

Den anden var en fadservering, hvor hovedingrediensen var oksebovkile. Dertil skulle serveres en sovs og tre slags tilbehør.

Med på podiet var mandag også Rasmus Kofoed, der er medejer af og køkkenchef på Geranium. Han har tidligere brilleret ved Bocuse d'Or og var i år med som coach.

Her har han som den eneste i historien vundet både gulv, sølv og bronze. Den seneste medalje var i 2011, hvor han tog førstepladsen.

Det er anden gang i træk, at Danmark kommer på podiet. Kenneth Toft-Hansen vandt guld, da konkurrencen senest blev afholdt i 2019.

Ronni Vexøe Mortensen har været assistent for både Rasmus Kofoed og Kenneth Toft-Hansen.

Han bliver den blot femte dansker til at nå en podieplacering ved Bocuse d'Or. Foruden Kenneth Toft-Hansen og Rasmus Kofoed tæller listen Jeppe Foldager og Jens Peter Kolbeck.

Det er den franske mesterkok Paul Bocuse, der har lagt navn til konkurrencen, som afholdes hvert andet år i Lyon, Frankrig.

Her dyster kokke fra 24 lande om titlen. De har blandt andet kvalificeret sig via den europæiske udgave af konkurrencen, Bocuse d'Or Europe.

Det var her, Ronni Vexøe Mortensen indløste sin billet. Også dengang vandt han sølv, efter han i 2019 kvalificerede sig gennem en national udvælgelse.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Katrine ville være dyrlæge eller frisør. Men synet af en boreplatform fik hende sporet ind på et helt andet fag

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Gammel Fredericia-virksomhed kan juble - overskuddet mere end fordoblet

Erhverv For abonnenter

Seks bogstaver med forkert skrifttype udløser bøde på 20.000 kroner: Statskassen må mangle penge, lyder det fra virksomhedsejer

Fredericia

Procestårne og rør bliver omgivet af vilde blomster  - måske må du også plukke

Live Sport For abonnenter

Se topmatchen fra kl. 18.20: Holsted Tigers tager imod Esbjerg Vikings

For abonnenter

Den perfekte storm har ramt bilbranchen: Bilerne bliver i nærheden af 30 procent dyrere

Fredericia For abonnenter

Det søde er blevet surt: TV-kendt konditor slog stor dej op, men er løbet ind i problemer

Sif og Andreas vil give mere til jorden end de tager: Sådan kom de i gang uden at stifte stor gæld

Erhverv For abonnenter

Da Peter ødelagde ryggen og blevet fyret, stod lokal virksomhed klar med åbne arme og en hjælpende hånd: Nu har de vundet særlig pris

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Erhverv

38-årige Nina Østergaard bliver topchef for Fyns største koncern

Erhverv For abonnenter

Stor kæde åbner i Fredericia: - De fleste kender os fra skruer, men vi er også gode til mange andre ting

Fredericia

Modige Mia blåstemplede ny legeplads: Få et kig ind i den nye oase midt i Kanalbyen

Annonce