Annonce
Sport

Dansk Malmö-spiller ønsker aftenkampe under hedebølge

9200 Björn Larsson Rosvall/Tt/Ritzau Scanpix
Alle ligger jo på stranden, siger Anders Christiansen fra Malmö FF efter kamp i tropisk varme midt på dagen.
Annonce

Temperaturen viste 30 grader, da Malmö FF midt på eftermiddagen søndag spillede ude mod Falkenbergs FF i den bedste svenske fodboldrække, og det var ikke et tidspunkt, som passede holdets danske anfører, Anders Christiansen.

Midt i højsommeren bør kampene spilles på et senere tidspunkt, siger han til avisen Aftonbladet, som omtaler Anders Christiansen som "Allsvenskans bedste spiller".

- Man kan overveje ikke at lægge kampe klokken 14.30. Jeg tror ikke, at mange så den her kamp. Alle ligger jo på stranden. Det vil være bedre for både seere og spillere at lægge kampene senere på aftenen, siger midtbanespilleren.

Malmö FF fastholdt førstepladsen i Allsvenskan med en sejr på 1-0.

- På banen var det selvfølgelig ens for begge hold, siger han om de høje temperaturer.

Det sydsvenske hold måtte dog i 80 minutter arbejde ekstra hårdt i heden, fordi Isaac Kiese Thelin fik et rødt kort allerede i kampens indledning.

- Vi spillede en rigtig god kamp taktisk set. Det var en holdsejr. Vi rejste os som hold og viste god moral, siger Anders Christiansen.

Et gult kort i slutningen af kampen betyder, at han er udelukket fra mødet med Örebro SK på onsdag i Malmø. Den kamp fløjtes i gang klokken 19.

Efter 14 runder er Malmö FF, der har Jon Dahl Tomasson som cheftræner, på førstepladsen med 31 point. Elfsborg er fire point efter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Arbejde længe, men i eget tempo

Fredericia For abonnenter

Få overblikket: Coronasmitten er spredt over alt i Fredericia

Fredericia

Fra pressemødet: Politiet opfordrer unge til at respektere værtshusenes lukketid og gå hjem kl. 22

Annonce