Annonce
Danmark

Danske kommuner behandler ikke-vestlige og danske kontanthjælpsmodtagere vidt forskelligt

58-årige Bassema Fouad El Zaim var igennem et hav af aktiveringsprojekter og praktikker, før hun fik fast arbejde - 14 timer om ugen med at gøre rent, dække bord, rydde af efter frokost og lave kaffe. Og det er hun enormt glad for. Privatfoto
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening giver kommunerne systematisk ikke-vestlige indvandrere mindre aktivering på trods af, at deres problemer ofte er lettere end gruppen med dansk baggrund. Kommunernes Landsforening mener ikke, der er tale om forskelsbehandling. Man anerkender dog, at der er potentiale i at skrue op for indsatsen.

Integration og beskæftigelse: Det kan være svært for ikke-vestlige indvandrere at komme ud på arbejdsmarkedet, hvis de har været flere år på kontanthjælp.

Det kan 58-årige Bassema Fouad El Zaim, der bor i Brøndby Strand, nikke genkendende til.

Efter hun kom til Danmark fra Libanon for snart 36 år siden, gik hun hjemme på kontanthjælp og passede sine fire børn.

Annonce

Men da ungerne blev gift og flyttede hjemmefra, skulle der ske noget. Bassema var fast besluttet på, at hun skulle have sig et arbejde, så hun kunne tjene sine egne penge.

- Jeg ville give Danmark noget tilbage, fordi Danmark har givet mig så meget. Jeg ville lave noget, siger hun.

Et hav af aktiveringsprojekter og praktikker senere, blandt andet otte år i en børnehave, har hun nu haft fast fleksjob i godt tre år. I øjeblikket 14 timer om ugen på et kontor hos virksomheden Habitus, hvor hun gør rent, laver kaffe, dækker bord og rydder af efter frokosten.

- Det er svært at finde et job, hvis du sidder på bistandshjælp og tænker på i morgen, om et år og om to år. Jeg er glad nu, fordi jeg har fået et job. Jobcentret har hjulpet mig meget med det, siger Bassema.

Men det er tilsyneladende ikke alle, der får helt samme hjælp og bliver sendt i aktivering på arbejdsmarkedet, som Bassema gjorde.

70 procent af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp var ikke i aktivering i 1.kvartal af 2020. I modsætning var godt halvdelen af kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse i aktivering i samme periode. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann

70 procent af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp var ikke i aktivering i 1. kvartal af 2020. I modsætning var godt halvdelen af kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse i aktivering i samme periode.

Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

- Vi ser en klar forskellig behandling mellem personer med dansk baggrund og personer med ikke-vestlig baggrund, og det er til skade for integrationen, siger Jannik Bay, der er uddannelses- og integrationschef i DA.

Med forskellig behandling mener DA, at personer med dansk-oprindelse får en bredere aktiveringsindsats.

Danske kommuner med håret i postkassen

Det er særligt gennem virksomhedsrettede indsatser som virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats, at man bringer folk i beskæftigelse. Men det er bl.a. disse indsatser, der ifølge DA i højere grad tilfalder personer med dansk baggrund.

Og det forringer muligheden for ikke-vestlige i at komme i job, mener DA.

Ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp var i aktivering i otte pct. af den tid, de var på kontanthjælp i perioden. Det svarer til gennemsnitligt tre timer om ugen. Resten af tiden modtog de ingen beskæftigelsesindsats. Det er omkring det halve af niveauet for kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse.

Spørger man Jannik Bay, peger pilen på de danske kommuner, der har ansvaret for aktivering og som tilsyneladende svigter gruppen af ikke-vestlige i muligheden for at få et arbejde.

- Det vil altid være mange faktorer, men nu er det relativt systematisk, og hvis vi sammenligner med nytilkomne flygtninge, kan vi se, at indsatsen er langt mere intens, siger Jannik Bay.

Indvandrere på kontanthjælp og aktivering

7 ud af 10 ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp var ikke i aktivering i 1. kvartal 2020.

En kvindelig kontanthjælpsmodtager med ikke-vestlig baggrund modtog i gennemsnit 1,5 timers virksomhedsrettet indsats om ugen. Eller 18 minutter pr. arbejdsdag.

Mindre end 20. pct. af ikke-vestlige indvandrere vurderes jobparate, mens det gælder for knap 30 pct. af kontanthjælpsmodtagere med dansk herkomst.

Annonce

Flere flygtninge er jobparate

Mindre end 20 pct. af de ikke-vestlige indvandrere vurderes jobparate, mens det gælder for knap 30 pct. af kontanthjælpsmodtagerne med dansk herkomst. Billedet er et helt andet for nytilkomne flygtninge, hvor det er mere end 60 pct., der vurderes jobparate.

Ifølge DA skyldes det blandt andet, at kommunerne, ifølge integrationsloven, som udgangspunkt skal vurdere alle nytilkomne flygtninge jobparate, medmindre det er åbenbart, at personen ikke kan deltage i et virksomhedsrettet tilbud.

Gruppen med ikke-vestlig baggrund har måske været i Danmark i mange år, hvor vi har haft en tilgang, at vi ikke så dem som værende klar til arbejdsmarkedet. Der er for mange, der har gået uden en indsats i lang.

Sara Glahder Lindberg, chefkonsulent, KL

Derudover er reglerne også ændret, så kommunerne har mulighed for at se bort fra krav om specifikke it- og danskkundskaber for at kunne vurdere en person som jobparat. Alt det er også med til at forklare forskellen i omfanget af aktivering.

- Det er nogle tiltag, der har fået beskæftigelsen til at stige ganske betydeligt i flygtningegruppen, og det synes jeg, at man skulle udvide til kontanthjælpsgruppen,” forklarer Jannik Bay.

Integrationschefen fra DA mener ikke, at kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlige baggrund nødvendigvis har større udfordringer end samme gruppe med dansk oprindelse. Faktisk tværtimod.

DA peger på en tidligere undersøgelse fra Væksthusets Forskningscenter, som viser, at problemerne ofte er enklere end hos den ikke-vestlige gruppe, da det oftere drejer sig om jobkompetencer end f.eks. helbredsmæssige eller psykiske problemer.

- Så hvis det var, at man tog fat på de færre problemer, så skulle man tro, at det var personer med større jobpotentiale, siger Jannik Bay.

Annonce

Virksomheder skal rumme ikke-vestlige borgere

Hos Kommunernes Landsforening (KL) kan man godt genkende det billede, som DA tegner, og siger, at der er “potentiale i at skrue op for indsatsen”. Men man mener ikke, at der er tale om en forskelsbehandling mellem de to grupper.

- Gruppen med ikke-vestlig baggrund har måske været i Danmark i mange år, hvor vi har haft en tilgang, at vi ikke så dem som værende klar til arbejdsmarkedet. Der er for mange, der har gået uden en indsats i lang, siger chefkonsulent i KL, Sara Glahder Lindberg, der har beskæftigelse og integration som arbejdsområde.

Har man været for dårlige til at sikre aktivering af ikke-vestlige indvandrere?

- Man kan i hvert fald konstatere, at der er nogle, der ikke har fået så meget indsats, som vi godt kunne tænke os. Men sprog er en stor barriere - det første, virksomhederne spørger om, er, "hvor godt taler han eller hun dansk?", siger Sara Glahder Lindberg.

KL efterspørger derfor også mere “rummelighed” hos virksomheder til både aktivering, men også at ansætte dem ordinært efter endt virksomhedspraktik.

- Hvis indsatsen skal rykke borgerne tættere på job, er det essentielt, at virksomhedsrettede tilbud iværksættes ud fra individuelle match, at der sker tæt opfølgning, og at de kombineres med småjobs og understøttende indsatser, forklarer Sara Glahder Lindberg.

Annonce

En elefant skal spises i flere bider

Regering fremlagde 7. september en ny stor plan, der skulle forøge beskæftigelsen i Danmark. Her var ét af forslagene, at omtrent 20.000 ikke-vestlige indvandrere med integrationsbehov som udgangspunkt skal i 37 timers aktivering om ugen for at modtage sin ydelse.

Det forslag støtter DA.

- Det er et svigt, at man har ladet den her gruppe sidde uden nogen aktivering. Dermed mister de deres kontakt til arbejdsmarkedet og det danske sprog, siger Jannik Bay.

Det er dog kun forventningen, at 250 ud af de godt 20.000 efterfølgende vil komme i ordinært arbejde.

- Det er ikke det her, der løser den akutte mangel på arbejdskraft overhovedet. Der har vi et helt andet akut problem. Men som samfund, der mener vi, at vi ikke skal acceptere, at en stor gruppe parkeres på kontanthjælp uden at være selvforsørgende, siger Jannik Bay.

Hvorvidt det er realistisk at få aktiveret 20.000 kontanthjælpsmodtagere med ikke vestlig-baggrund i 37 timer, ønsker Jannik Bay ikke at forholde sig til.

Men Avisen Danmark kunne onsdag skrive, at Beskæftigelsesministeriet forventer, at det kun i gennemsnit bliver 30 timer. Og 43 pct. af gruppen vil blive visiteret til 21 timers nyttejob og anden aktivering om ugen.

- Vi siger sådan set bare, at alle skal have en aktiv indsats, vi siger også, hvis vi kan løfte indsatsens i første omgang op til niveauet på flygtningegruppen, så er vi sådan set tilfredse. Men en elefant skal også spises i mindre bider, siger Jannik Bay.

Annonce

Mere arbejde - bedre til dansk

Bassema Fouad El Zaim blev ansat hos Habitus efter tre måneders virksomhedspraktik.

Først havde hun 10 timer om ugen. To timer om dagen. Men hun gik til chefen og insisterede på, at hun kunne arbejde mere. Og så fik hun 14 timer om ugen.

Hun mener selv, at hun er blevet bedre til dansk af at gå på arbejde.

- Jeg kan tale mere dansk og forstå mere dansk. Det er jeg glad for. Det er ikke som før, hvor jeg var nervøs, når jeg skulle ud, siger Bassema.

Og hun er glad for sit arbejde hos Habitus, hvor kollegerne er rare. Hun føler sig respekteret, hvilket ikke er noget, hun har mødt i samme grad andre steder, hun har været i aktivering.

- Jeg elsker at komme ud. Jeg kan ikke lide at blive hjemme. Hvis jeg har ferie, vil jeg hellere på arbejde. Jeg elsker at arbejde, siger Bassema.

Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Hjemme i Pjedsted overgik debutant alle andre - også borgmesteren: Ny Venstre-profil er født ind i politik

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Alarm 112

Igen ballade ved natklub: Kvinde rev politibetjent i håret, og det får konsekvenser

Erhverv For abonnenter

Iværksætter håber på gennembrud i energieventyr efter 15 år: - En deadline er for mig det samme som at give op

Stort smitteudbrud efter julefrokost med gymnasieelever: 38 bekræftet smittet med omikron-variant

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Fredericia

Se billederne: Velklædte elever genoptog tradition med skolebal og særlig dans

Dall: Nu kulminerer måneders dårligdomme for Mette Frederiksen

Fredericia

Åbner til marts: Nyt supermarked skal ansætte over 50 nye medarbejdere

Fredericia For abonnenter

Da alt så sort ud, blev fællesskabet et vendepunkt for gigtramte Anne: - Hvis man har et trist liv, skal man blive frivillig. Det giver så meget

Fredericia

Jeanette kan ikke få nok af december: - Jeg render gerne rundt med nissehue og synger julesange på jobbet

Annonce