Annonce
Indland

Danske vaccinebeslutninger kan puste til skepsis i udlandet

Vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson er taget ud af det danske vaccinationsprogram, fordi de er sat i forbindelse med sjældne, men alvorlige bivirkninger. (Arkivfoto). Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Dansk tumult kan ifølge professor have stoppet positiv udvikling i forhold til international vaccinevillighed.

Det er ikke kun den danske vaccineindsats, der kan blive påvirket af, at coronavaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson er blevet skrottet fra Danmarks vaccinationsprogram.

For det kan mindske villigheden til at blive vaccineret i de lande, der fortsat benytter vaccinerne.

Det vurderer Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet, der undersøger borgeres adfærd under pandemien i flere forskellige lande.

- Det, et land gør, bliver dækket i mange andre lande. De er i samme båd ude i verden. Så det, et land gør, har konsekvenser i andre lande, siger han.

Og det bør de danske sundhedsmyndigheder også have in mente, mener han.

- Som udgangspunkt er de danske sundhedsmyndigheder netop danske. Så de skal først og fremmest forholde sig til den danske situation.

- Men det er klart, at man bliver nødt til at tage den her internationale dimension med i sine overvejelser, siger professoren.

Han oplyser, at Hope-projektet endnu ikke har data for, hvordan den danske beslutning om at droppe Johnson & Johnson vaccinen har påvirket vaccineskepsissen i andre lande. Den beslutning blev taget mandag.

Men der var en klar tendens, da AstraZeneca-vaccinen første gang blev sat på pause i Danmark i midten af marts.

- Vi kan se i nogle af de data, vi har indsamlet i andre lande, at beslutningen om at sætte AstraZeneca-vaccinen på pause i midten af marts skabte et dyk i vaccinevilligheden i andre europæiske lande.

- Indtil da var vaccinevilligheden i de lande steget. Så en mulighed er, at de her historier om bivirkninger bremsede en positiv udvikling, siger Michael Bang Petersen.

Ifølge professoren har den danske tumult omkring vaccinerne ikke nødvendigvis skabt en decideret negativ udvikling i den internationale vaccinevillighed. Men den kan have sat en stopper for en positiv udvikling.

Mens de danske beslutninger altså kan puste til vaccineskepsissen i udlandet, ser det ikke ud til at have den store betydning herhjemme.

- Overordnet set har vi ikke set den store udvikling i vaccineskepsis over den her periode, hvor der har været diskussioner om vaccinerne, siger Michael Bang Petersen.

Det skyldes blandt andet, at danskerne har stor tiltro til de sundhedsmyndigheder, der har taget beslutningerne.

Vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson er taget ud af det danske vaccinationsprogram, fordi de er sat i forbindelse med sjældne, men alvorlige bivirkninger.

/ritzau/

Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommunen har penge i kassen men må ikke bruge dem: Udvalg har udskudt besparelser til august

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Michael solgte Hus Forbi foran Føtex: Nu er han ansat

Alarm 112 For abonnenter

Mor på 85 sad også fast i elevator: Datter hamrede hul i glas for at få frisk luft ind til hende

Erhverv

Arbejdsgiver: Jeg vil ikke undvære mine fleksjobbere

Fredericia

Veninder har gode idéer til bymidten: Lad os få flere træer og mere vand

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Indland

Gravide og ammende kan nu vaccineres imod corona

Alarm 112

Indbrud i flere kælderrum: Politiet har endnu ikke fået alle anmeldelser

Sydjylland

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

FC Fredericia

FC Fredericia-træner: Spillerne fortjener så meget kredit

FC Fredericia For abonnenter

Analyse: FC Fredericia begyndte godt - og måske bliver det bedre

Fredericia

Ny borgerliste på plads: Ekskluderet konservativt trekløver går til valg på egen liste

Annonce