Annonce
Indland

Dansker bag speciel farvemetode hyldes af Google

Science Photo Library/Ritzau Scanpix
Hans Christian Gram opfandt en måde at inddele bakterier i forskellige grupper. I dag ville han være fyldt 166

Når man fredag klikker ind på Googles startside, bliver man mødt af en dansk hyldest.

Søgemaskinen har nemlig valgt at fejre den danske bakteriolog Hans Christian Gram, som fredag ville være fyldt 166 år.

Hans Christian Gram blev kendt for at opfinde den såkaldte gramfarvning, hvor man inddeler bakterier ud fra en farvemetode.

Med farvemetoden blev det gjort muligt at inddele bakterier i gram-positive og gram-negative bakterier. Forskellen lå i bakteriernes cellevægge, der var forskellige i deres opbygning.

Ved brug af farvemetoden kunne man hurtigt og nemt blandt andet foretage en diagnosticering af bakterieinfektioner.

Farvemetoden opdagede Hans Christian Gram, efter at han havde opnået en doktorgrad ved Københavns Universitet og derefter rejst rundt i Europa for at blive endnu klogere på bakteriologi og lægevidenskab.

Det var i 1884, mens Hans Christian Gram arbejdede på et laboratorium i Berlin, at han opfandt farvemetoden. Det skriver den britiske avis The Independent.

Ifølge avisen bliver farvemetoden stadig brugt vidt og bredt i dag.

Hans Christian Gram lod sig pensionere i 1923. Han døde 14. november 1938 og nåede dermed at blive 85 år.

/ritzau/

Link til Googles startside med hyldest af Hans Christian Gram
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Håndværkerformand sætter spørgsmålstegn i mørklægningssag: Millioner kunne måske have været sparet

112

En lang indsats er slut: 24 brandfolk har nedkæmpet brand i lagerhal og båd

Kultur For abonnenter

Skuespillere ser lys forude for teaterfremtid: Vi tror på et nyt Fredericia Teater

112

Røgudvikling følges nøje efter brand på Bundgårdsvej: - Ikke anledning til evakuering

Annonce