Annonce
Læserbrev

Danskere har også været på vandring

Jeg vidste også, at dette har udløst den teori, at det var vandrende bornholmere, der har lagt navn til det i dag franske landskab, der hedder Burgund, på fransk Bourgogne. Dette tages for givet af den bestemt seriøse historiker Norman Davies i hans store værk "Vanished Kingdoms".

Læserbrev: I disse år, hvor store folkemængder, især fra Mellemøsten, er på folkevandring til Vesten, er det sundt at tænke på, at der var en tid, hvor vi danskere også var på vandring og slog os ned i store mængder i udlandet.

Jeg tænker her ikke alene på folkevandringstiden efter Roms undergang, men for vi danskeres vedkommende også på vikingetiden, da England og Danmark var et dobbelt kongerige under Knud den Store.

På den tid slog vi os i store mængder ned i, hvad man har kaldt Danelagen i England.

Men forud for dette var der store mængder af jyder, der fulgte anglere og saksere, da disse slog sig ned i England allerede efter det romerske styres fald i landet ca. 400 e. Kr.

Hvad der er mindre kendt er, at bornholmere tilsyneladende slog sig ned i, hvad der i dag er det franske landskab Burgundiet.

Dette fremgår af et forholdsvist nyt engelsk værk, der under titlen "Vanished Kingdoms" ("Forgangne kongeriger"), af historikeren Norman Davies, udkom i 2011.

Jeg var under mine studier løbet på den oplysning, at Bornholm træder ind i den skrevne historie i folkevandringstiden (ca. 400-800 e. Kr) under navnet Burgundarholm.

Jeg vidste også, at dette har udløst den teori, at det var vandrende bornholmere, der har lagt navn til det i dag franske landskab, der hedder Burgund, på fransk Bourgogne.

Dette tages for givet af den bestemt seriøse historiker Norman Davies i hans store værk "Vanished Kingdoms".

Burgund nød en vis selvstændighed i den lange periode fra 411 til 1795. En kilde fra så sent som i 900-tallet nævner, at disse burgundere var et hoved højere end andre folkeslag i området og talte et uforståeligt sprog fra den germanske, ikke romanske, sproggruppe.

Norman Davies introducerer sit kapitel om Burgund med en fire-sidet lang beskrivelse af Bornholm. Han beskriver øen næsten som et jordisk paradis og går så langt ned i detaljer, at han nævner snestormen på øen i 1910!

Han nævner også, at rundkirkerne er bygget af tempelridderne i senmiddelalderen.

Der må her være materiale for det bornholmske turistbureau. Og turistbureauet i Bourgogne.

Folkevandringstiden var en kaotisk tid, hvor man næppe vidste, hvilket folkeslag befandt sig hvor. Så Davies' teori kan ikke modbevises.

Annonce
Børge Fruelund Jensen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Læserbrev: Der kommer flere ældre, og de lever længere. Heldigvis. Det stiller helt nye krav til fremtidens boligmarked, så det matcher seniorerne og de ældres behov. For S er det helt afgørende med gode forhold for alle ældre. Derfor har regeringen med den seneste kommuneaftale tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til at holde hånden under velfærden, når der til næste år bliver endnu flere ældre. Men vi skal mere end det. I S er vi optagede af, hvordan vi indretter vores boligmasse, så vi som ældre kan bo et sted, hvor vi kan føle os trygge, have det sociale liv, vi ønsker, og så vi kan betale boligen og samtidig få mad på bordet. Og vi er ikke mindst optagede af, at vi som ældre har mulighed for at få den pleje og omsorg, vi har brug for, dér, hvor vi bor. Når vi går på pension og seniorlivet starter, håber vi på at få mange år med fysisk aktivitet, rejser og socialt samvær med familie og venner. Men vi ved godt, at alt har sin tid. Kræfterne vil blive færre, og man kommer måske til at bo alene, hvis ægtefællen går bort før en selv. Huset eller lejligheden bliver for stor. Pludselig kan muligheden for offentlig transport blive afgørende for dit sociale liv og dine muligheder for at handle ind. Engang forbandt vi alderdommens boliger med plejehjem. Men kun 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,6 pct. af alle ældre over 65 år. Langt de fleste danskere kommer derfor ikke til at bo på et plejehjem. Men hvor så? Ifølge Vives ældreundersøgelser er der i dag ca. 80.000 ældre, der ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til 120.000 mod år 2044. Det aktuelle udbud er på 5562 boliger. Det tyder på, at mange ældre ser bofællesskaber som den boligform, der på en og samme tid giver frihed og tryghed. Men det vil være en voldsom stor opgave at bygge så mange nye bofællesskaber og holde dem på et prisniveau, som alle folkepensionister kan betale. De almene boligselskaber kommer også til at spille en vigtig rolle. Med mere end 570.000 almene boliger på det danske boligmarked har de en stærk tradition for at skabe rammer for det gode liv og en høj grad af fleksibilitet. Tænker vi klogt, kan vi også indrette boligmassen, så den offentlige ældrepleje kan få optimale betingelser. Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg. (Forkortet, red.)

112

Politiet har sikret overvågning efter røveri i lokal brugs: - Vi vil gerne høre fra borgerne

Annonce