Annonce
Sport

David Nielsen vil snakke med islandsk profil om film: -  Han lå lidt på grænsen

AGF-træner David Nielsen var lettet efter sejren over Silkeborg og træner Kent Nielsen. Men en af AGF's spillere brugte lidt for meget tid på at filme, og der bliver taget en snak med ham. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AGF-træner David Nielsen vil tage en snak med kantspilleren Jon Thorsteinsson om hans skuespil mod Silkeborg.

Jon Thorsteinsson er en markant profil for AGF på godt og ondt.

For i gode perioder kan den 22-årige islænding være flyvende for AGF, mens han af og til gør sig uheldigt bemærket med kontroversielle episoder.

I mandagens 2-0-sejr ude over Silkeborg viste han sig fra begge sider, da han spillede godt, men også nemt kunne have modtaget sit andet gule kort for film i midten af anden halvleg.

Annonce

Kort tid forinden havde han allerede fået sit første gule kort, da dommeren vurderede, at han prøvede at filme sig til et straffespark.

Derfor vil AGF-træner David Nielsen tage en snak med den farverige kantspiller om at ligge lige på grænsen.

- Han lå lidt på grænsen, og når jeg har fået set situationen igen, så tager vi en snak om det, siger han.

Cheftræneren forsvarer dog islændingen med, at temperamentet er en del af hans spillestil.

- Han er en spiller, der har behov for at spille med stor tænding, og han er en meget visuel spiller, som også gestikulerer en del med hænderne.

- Men han spillede også fremragende, og vi er generelt et hold, der spiller helt oppe på de store tangenter, siger cheftræneren.

Ud over situationen, hvor AGF kunne være blevet reduceret til ti mand, var der endnu en kontroversiel situation, som gik AGF's vej i kampen.

Hjørnesparket, som førte til 2-0-målet, skulle nemlig måske slet ikke have været et hjørnespark. På tv-billederne lignede det, at bolden allerede var ude over mållinjen, før aarhusianerne blev tildelt hjørnesparket.

Det havde man godt bemærket i Silkeborg-lejren, hvor cheftræner Kent Nielsen ikke var helt tilfreds med den dom.

- Hurra for VAR, men jeg ved ikke, om den var inde eller ude, men det er en del af det. Det er dog ret godt set af linjedommeren, fordi han stod ret langt fra, siger Silkeborg-træneren med et glimt i øjet.

Han mener dog, at både det mistænkelige hjørnespark og Thorsteinssons mulige andet gule kort er en del af spillet.

- Jeg står ikke med følelsen af, at vi blev snydt, for sådan er det bare i fodbold. På sådanne dage har vi rigeligt at gøre med at evaluere os selv, og det har jeg også sagt til spillerne, siger han.

/ritzau/

Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten her

Fredericia For abonnenter

Nedlagt handelsmarked forfalder: Men ejer har planer med stedet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Flere afgange aflyses resten af dagen: Store forsinkelser i togtrafikken på Fyn og i Jylland

Fredericia For abonnenter

Bevaringsværdig ejendom i Prinsessegade skal rives ned - i stedet kommer der syv nye lejligheder

Fredericia HK

Bundproppen venter i Helsinge: Derfor er Nordsjælland-opgør ikke nødvendigvis en walk over-kamp for FHK

Kultur For abonnenter

Lydmord: Musikalsk grænseoverskridende koncert

Alarm 112

Pludselig røg det ene hjul af Johnnys bil: Hjulbolte løsnet i løbet af natten

FC Fredericia For abonnenter

Derfor hægter FC Fredericia med en sejr på vestkysten én af rivalerne helt af

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia vandt på Amager og hænger på i toppen: Derfor lykkedes det efter tre nederlag på stribe

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Sommerhuse skal beskyttes mod oversvømmelser: Får lov til at lave 600 meter langt dige

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Fredericia

Forventer snarlig åbning: Derfor rykker Intersport tilbage til Fredericia

Alarm 112 For abonnenter

Pushere gemte narko i lejligheder - nu venter fængsel i over to år

Fredericia

Du spørger - kandidaterne svarer: Hvordan får vi flere lokale uddannelser?

Annonce