Annonce
Læserbrev

De kommende år bliver defineret af en klima- og miljømæssig undtagelsestilstand

Lad os derfor bede til, at vores demokratiske kultur fatter pointen og beriger os med folkevalgte, der har formatet og modet til at træffe de givetvis meget upopulære beslutninger, som et bæredygtigt levested for de kommende mange generationer nødvendigvis må sætte dets lid til.
Annonce

Læserbrev: Man kan mene, hvad man vil om det matematiske verdensbillede, men det evner at forenkle det komplicerede - det uoverskuelige.

At sætte verden på formel.

En af de absolut centrale matematiske formler p.t. er den, der beskriver de nødvendige mål for CO2-reduktion.

Mål og delmål i en dansk kontekst:

70 pct. reduktion i 2030.

100 pct. reduktion i 2050.

Viruskrisen har for en tid omdannet næsten hele den globale menneskecivilisation til et stort nødtvunget eksperimentarium med lock downs etc.

En utilsigtet virkning af disse nedlukninger er registeringen af et markant fald i den generelle CO2-udledning.

En fremskrivning medregnet den nuværende tendens til genåbnet aktivitet i det danske samfund viser en reduktion af CO2-udslippet med ca. 5,2 pct. for 2020 (udregnet af Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning).

Dette skal ses i relation til delmålet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030, der vil kræve en gennemsnitlig CO2-reduktion på 7,2 pct. pr. år for at lykkes (bl.a. beskrevet i Parisaftalen 2015).

Altså et gennemsnitligt matematisk efterslæb i 2020 på ca. to pct. set i forhold til det opstillede delmål i 2030 på trods af to måneders total nedlukning af samfundets generelle ressourcekredsløb udi forbrug og produktion!

Summa summarum:

Ovenstående refleksioner udi matematikkens verdensforståelse viser altså med al tydelighed, at opgaven med at nå de 70 pct. reduktion af CO2-udledningen i 2030 bliver en langt større og mere gennemgribende udfordring, end de fleste vel går og bilder sig selv ind.

Faktisk skal Danmark skære ned på CO2 i et omfang, der svarer til en corona-krise hvert eneste år frem til 2030 for at nå den grønne målsætning, som Folketinget har vedtaget, forklarer den tidligere refererede professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen i en artikel på dr.dk.

Men det er jo bare tal, vil mange hævde.

Ja, men noget, denne viruskrise vel har lært os, er, at matematikken definerer den moderne virkelighed.

Ikke omvendt.

Så der bliver ikke tale om en jævn omstilling af samfundsdynamikker.

Nej, omstillingen af vores energiforbrug bliver nødvendigvis så radikal, at en klima- og miljømæssig undtagelsestilstand må være det rette begreb at benævne de kommende år med.

Lad os derfor bede til, at vores demokratiske kultur fatter pointen og beriger os med folkevalgte, der har formatet og modet til at træffe de givetvis meget upopulære beslutninger, som et bæredygtigt levested for de kommende mange generationer nødvendigvis må sætte dets lid til.

Bo Thyge Bisgaard. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce