Annonce
Fredericia

De udsattes pusterum blev vist frem: - Delt smerte mister sin kraft

Malene Paloposki (th.) var tirsdag blandt de personer, der tirsdag kiggede forbi til åbent hus i Kirkens Korshærs varmestue. Her snakker hun med korshærspræst Merete Ørskov og daglig leder Bjarne Dahlmann. Foto: Peter Leth-Larsen
Kirkens Korshærs varmestue er en oase for de lokale udsatte, der er ramt af misbrug, hjemløshed eller andre udfordringer. Tirsdag kunne man få en rundvisning og høre mere om stedets hverdag og aktiviteter.

Fredericia: - Delt smerte mister sin kraft.

Sådan står der på et sort skilt på en af dørene i Kirkens Korshærs varmestue i Danmarksgade. Den tidligere præstebolig, der er doneret til at skabe et frirum for udsatte borgere, var tirsdag eftermiddag åben, så alle interesserede kunne kigge forbi og få en rundvisning.

Varmestuen har normalvis åben fra klokken 9 til 14 de fleste hverdage, og de 25-30 udsatte borgere, der ifølge daglig leder Bjarne Dahlmann hver dag lægger vejen forbi varmestuen, var ikke til stede. Det var til gengæld en del af de 25 frivillige, som er tilknyttet varmestuen og stod klar med kaffe og kage.

- Her har vi så gårdhaven, hvor vi holder høns. Til jul er der et juletræ sat op, som vi danser omkring, og på de gode sommerdage bliver der også nogle gange tændt op i en grill, fortæller Henriette Rasmussen, mens hun viser rundt på bagsiden af det røde hus.

Tidligere på dagen havde fire konfirmationshold været forbi varmestuen til en rundvisning og oplæg af korshærspræst Merete Ørskov.

Annonce

Udsatte ugen

Kirkens Korshærs varmestue holdt tirsdag åbent hus, hvor interesserede kunne få en rundvisning og høre mere om dagligdagen på stedet, hvor udsatte kan mødes.

Arrangementet var en del af ”Udsatte ugen”, der er arrangeret af Kirkens Korshærs Varmestue og Trinitatis Sogn. Mandag aften blev der på Rådhuspladsen i Fredericia ligesom i andre danske byer tændt lys for hver af de hjemløse, der er i byen. I Fredericia blev der tændt 41 lys.

Torsdag formiddag kan man høre et foredrag med korshærspræst Merete Ørskov, mens der torsdag aften er foredrag med fredericianeren Frank Clifforth, der blandt andet er kendt fra DR’s X-Factor. Han vil fortæller og spille sange for unge og deres forældre om sin kamp for at komme ud af misbrug og kriminalitet

Begrænsninger på pc-tid

På førstesalen er der både mulighed for at vaske og tørre tøj, mens der i stueplan er et toilet, hvor man som bruger kan tage et bad. I et af de tilstødende lokaler fortalte Henriette Rasmussen om de andagter, der bliver holdt hver fredag inden frokost.

I varmestuen er der også et lille bord med en computer. Den bliver både brugt til at tjekke elektronisk post og til at holde kontakten med familiemedlemmer.

- Den er mere eller mindre tændt fra klokken 9 til 14 hver dag, men der er en aftale om, at man ikke kan sætte sig på den i alt for lang tid ad gangen, siger Henriette Rasmussen.

Mønstrede duge

Blandt de nysgerrige, som kiggede forbi, var Malene Paloposki. Hun er selv frivillig i foreningen Social Sundhed Fredericia, der også er rettet mod at hjælpe socialt udsatte.

- Jeg kender Bjarne (Dahlmann, red.), fordi han sidder i bestyrelsen for vores forening, så jeg var nysgerrig på at komme ned at se rammerne, og jeg håber, at vi kan få noget mere samarbejde op at køre på et tidspunkt, siger Malene Paloposki.

I hele varmestuen er bordene beklædt med mønstrede duge, og hver dag bydes der på morgenmad og kaffe. Eneste undtagelse er om onsdagen, hvor stedet har åbent om aftenen, og der serveres et lunt måltid.

Tidligere opbevarede varmestuen også en del af det tøj, der blev doneret. I dag er det meste tøj sendt videre til Kirkens Korshærs genbrugsbutik, men er der en bruger, der akut mangler handsker eller halstørklæde, kan det som regel findes.

I anledningen af "Udsatte uge", som er et samarbejde mellem Trinitatis Sogn og Kirkens Korshærs Varmestue, var der tirsdag åbent hus i varmestuen, hvor interesserede kunne se "en oase for byens udsatte" og møde frivillige og personale. Foto: Peter Leth-Larsen
En større gruppe af de 25 frivillige, der er tilknyttet varmestuen, stod kalr med kaffe og kage. Henriette Rasmussen (th.) viste også dem, der kom forbi, rundt i varmestuens lokaler. Foto: Peter Leth-Larsen
Arrangementet var planlagt som en del af "Udsatte ugen", der er et samarbejde mellem Kirkens Korshærs varmestue og Trinitatis Sogn. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Jacob Bank forfølger sin OL-chance

Annonce