Annonce
Danmark

De usynlige ofre for covid-19 får det værre og værre

Illustration: Gert Ejton
Annonce

Mens den seneste forlængelse af de nationale coronarestriktioner har skabt utryghed i befolkningen for en anden bølge af smitte og nedlukning af Danmark, er der en gruppe mennesker, for hvem der aldrig har været tale om en egentlig genåbning - nemlig hjemmeboende mennesker med særlige udfordringer og deres pårørende.

Mennesker med demens, parkinson og andre helbredsmæssige udfordringer lever fortsat i en hverdag, der er præget af, at daghjem, dagcentre, aktivitetscentre, træningstilbud og aflastningssteder ikke er fuldt ud genåbnet.

I vores organisationer hører vi om mennesker, der stort set har mistet deres funktionsevne, fordi stimulerende aktiviteter på det lokale dagcenter fortsat er lukket ned. Om udmattede og udbrændte pårørende, der på syvende måned bruger al deres energi på at fylde dagen ud og skabe mening for deres kære uden mulighed for et øjebliks aflastning.

Om svækkede mennesker, som bliver tiltagende konfuse og apatiske, fordi de er frarøvet de rytmer og rutiner, der før har skabt stabilitet i hverdagen. Og om ensomme og ulykkelige mennesker, hvis primære kontakt til omverdenen før covid-19 har været brugere og personale på det lokale dagcenter. Alt i alt en række hjerteskærende beretninger om de enorme konsekvenser og personlige omkostninger, som den fortsatte nedlukning af støtte-, aktivitets- og aflastningstilbud har for svækkede mennesker og deres pårørende.

Mange pårørende har allerede i årevis påtaget sig omfattende omsorgsopgaver for svækkede hjemmeboende familiemedlemmer. Heldigvis er der i Danmark almindeligvis hjælp at hente til at overkomme en hverdag med for eksempel en parkinsonramt forælder eller en demensramt ægtefælle. Ikke kun personlig og praktisk hjælp til dagligdagens opgaver, men også støtte i form af aktiviteter og ophold på for eksempel aktivitetscentre, daghjem eller aflastningssteder, som kan sikre en meningsfuld og indholdsrig hverdag for de svækkede og samtidig give pårørende et tiltrængt pusterum fra opgaverne og ansvaret.

Den kommunale støtte til svækkede og deres pårørende blev stærkt reduceret, da covid-19 lukkede Danmark ned. Nu er problemet, at mange tilbud fortsat er lukkede, eller kører på lavt blus, og at mange pårørende derfor, på syvende måned, er på ”arbejde” 24/7 og i voldsomt forøget risiko for at brænde ud og bryde sammen. Det tærer ud over enhver rimelighed at have ansvaret - dag og nat, uge efter uge - for et andet menneske, som har brug for hjælp til alt.

Dertil hører vi pårørende fortælle om nærtstående, der på grund af deres sygdoms symptomer modsætter sig at tage imod hjælpen, som ikke kan være alene et øjeblik, som stiller det samme spørgsmål igen og igen, som skal hjælpes på toilettet flere gange hver nat, og så videre. Det kan ingen mennesker, heller ikke pårørende, holde til i længden uden en pause.

Ifølge en endnu ikke publiceret undersøgelse fra Alzheimerforeningen fortæller 50 procent af pårørende til hjemmeboende mennesker med demens, at deres mentale helbred er blevet meget forværret eller forværret på grund af nedlukningen under coronakrisen.


Ifølge en endnu ikke publiceret undersøgelse fra Alzheimerforeningen, fortæller 50 procent af pårørende til hjemmeboende mennesker med demens, at deres mentale helbred er blevet meget forværret eller forværret på grund af nedlukningen under coronakrisen.


33 procent oplever, at deres fysiske helbred er blevet forværret. Vi forstår godt, at det i den nuværende situation er svært at få hjælpen og støtten 100 procent tilbage på det samme niveau, som før coronakrisen. Det er dog Sundhedsstyrelsens vurdering, at langt de fleste personer i øget risiko kan deltage i sociale sammenhænge, hvis der tages hensyn til en række forholdsregler. Vi beder derfor til, at kommunerne vil gøre, hvad de kan for at få genstartet aktiviteter og aflastning til gavn for både de svækkede og deres pårørende. Det kræver vilje og nytænkning og det kræver, at man er omstillingsparat.

Vi vil gerne opfordre til, at kommunerne lader sig inspirere og nytænker alt det, der godt kan lade sig gøre. Vi ser i al fald følgende muligheder:

Aktivitetscentre kan udvide deres åbningstider, så brugerne kan spredes ud på flere hold.

Hvis aflastning på et aktivitetscenter er umuligt, kan aktivitetsmedarbejdere med flere i stedet lave aktiviteter med svækkede mennesker udendørs eller i hjemmet, mens de pårørende får en pause.

Visiteret aflastning, som ikke kan leveres, kan veksles til afløsning i hjemmet.

Frivillige, som midlertidigt ikke må komme på plejecentrene og bosteder, kan opfordres til i stedet at lave aktiviteter for hjemmeboende evt. udendørs.

Visitationen, senior- og demenskonsulenterne og pårørendevejlederne kan fokusere på opsøgende arbejde for at identificere de familier, der har størst behov for hjælp og støtte.

Digitale løsninger kan bruges for at fortsætte tilbud til svækkede mennesker og deres pårørende, såsom kurser, selvhjælpsgrupper med videre.

Vær åbne og kreative, meget kan lade sig gøre udenfor, hvis der er et telt eller et shelter.

De svækkede hjemmeboende og deres pårørende er blevet glemt og går nu i al usynlighed og får det værre og værre. Vi må inspirere hinanden til bedst muligt at støtte de familier, der er dobbelt ramt - af sygdom og handicap, og af begrænsninger i den offentlige hjælp på grund af covid-19. De har brug for hjælp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Alternativet var en konkurs: Messe C-køb er usædvanligt, men nødvendigt, mener politikere

Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

FC Fredericia For abonnenter

Borgmester afviser beskyldninger: FHK har lige så gode vilkår som alle andre

Fredericia

Talentfuld svømmer om OL: For første gang tror jeg oprigtigt på, det kan lade sig gøre

Annonce