Annonce
Debat

Debat: Ønsker naturfredningsforeningen ikke et rent miljø?

Spildevand: Så har Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening igen udskammet landbruget med bl.a. ”Landbrugspakken var indiskutabelt noget af det miljøpolitisk dummeste, der er sket i nyere tid. ” Jeg føler mig dybt krænket, mobbet og usagligt behandlet. Som om, at landbruget bare ønsker at ødelægge vores fælles natur. Dog mærkeligt, at når der er så mange ”kloge” hoveder ansat i DN, at ikke én af dem gider læse i de Vandområdeplaner 2015-2021, som Miljøministeriet har udsendt og som vandløb reguleres efter:

Side 68: ”Ud over fysiske forhold er spildevandsbelastningen en meget væsentlig årsag til, at vandløbene ikke har en god økologisk tilstand. Udledning af spildevand til vandområder sker primært fra fælles renseanlæg, regnbetingede udløb samt fra ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse”. Hov hvor kom den lige fra – spildevandsbelastningen – et ord der ikke findes hos DN.

Desuden står der, at vi har 19.000 kilometer vandløb, og at en en tredjedel af dem ”ikke opfylder miljømålsætningen på grund af spildevandsudledninger”. Altså 6000 kilometer vandløb, der aldrig kommer i god tilstand, så længe der udledes spildevand. Det skyldes primært spildevandets indhold af organisk stof . Men prøv så lige at se den næste: ”Tilførslen af kvælstof og fosfor fra spildevandet har derimod en relativ lille betydning for miljøtilstanden i vandløbene”.

Så skal man da heller ikke være særlig intelligent for at kunne regne ud, at kvælstof og fosfor fra landbruget nok heller ikke er det, der ødelægger tilstanden i vandløbene. Så få nu det lort fjernet fra vandløbene, så vi kan få vore fisk tilbage. Det er jo tåbeligt, at landbruget får skylden, samtidig med at vi kan se andres efterladenskaber ligge og flyde i vandløbene.

Jeg har i et andet skriv (”Ingen løfter et øjenbryn”) belyst de store mængder, byerne lukker ud. Disse ”regnbetingede” overløb finder sted mere end én gang hver uge. Tænk lige over, når I sidder på toilettet, at en gang om ugen løber det lige i havet sammen med det fra vaskemaskinen. Også fra Christiansborg!

Det varer mellem 20 og 50 år, inden byerne har lavet separat kloakering. Hallo, det er altså 20 år siden, vi fik styr på vores miljø i landbruget. Husk på, at gyllen har stor næringsværdi til planterne på markerne, så det ville da være hovedløst at lukke gode næringsstoffer i havet som man gør i byerne. Det slam, der trods alt sorteres fra i rensningsanlæggene, er så forurenet med tungmetaller, at det ikke må bruges på økologiske marker eller marker med humane fødevarer. Vores dyregylle er så ”rent”, at det bruges i stor stil af økologiske planteavlere. Helt lovligt.

Politikere, DN, Greenpeace og andre, der påstår, at de kæmper for miljøet, fralægger sig ansvaret for deres egen forurening og giver landbruget skylden. Kom nu ud af busken – vil I virkelig acceptere dette miljøsvineri? Jeg vil ikke! Vil du?

Annonce
Landmand Knud Jeppesen. Foto: Mette Mørk
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

DBU-folk reagerer: Besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse - sunde og raske borgere er en god forretning

Læserbrev: Er frivilligheden og foreningslivet bare en udgift eller en vigtig og værdiskabende faktor for en kommune? Det spørgsmål trænger sig på, når man med bekymring kan læse, at Fredericia Kommune bl.a. har planer om at spare en halv mio. kr. væk på "udendørs idrætsanlæg" på det kommende budget. Det vil konkret betyde, at fodboldklubbernes frivillige frem over selv skal ud at slå græs og kridte baner op - oveni alle de mange andre opgaver, som dagligt skal løses i en forening. I Trelde GI’s fodboldafdeling er der nervøsitet for, at man som en konsekvens må lukke hold og sende spillere til andre klubber. Yderste konsekvens er at lukke hele fodboldafdelingen. Hvis det sker, vil der kun være seks fodboldklubber tilbage i Fredericia Kommune, der allerede ligger utroligt lavt i antal, når man sammenligner med kommuner med ca. samme indbyggertal. Og så er det desværre en kendsgerning, at Fredericia Kommune i forvejen er et af steder i Jylland, hvor der er færrest aktive fodboldspillere set i forhold til indbyggertallet. Kun på Samsø er tallet lavere. Der er med andre ord rigtig mange faktorer, der peger på, at der er behov for investeringer i breddefodbolden og foreningslivet i Fredericia. Ikke besparelser og nedskæringer. Og foreningslivet og frivilligheden er altså ikke en unødvendig luksus. Det er tværtimod en motor til at skabe sundhed, tryghed og fællesskab i ethvert lokalsamfund. En undersøgelse fra Damvad Analytics viser faktisk, at de frivillige timer, der bruges i fodboldklubberne, medfører mellem 400 mio. kr. og 1,1 mia. kr. i besparelser årligt for det danske samfund, bl.a. på grund af færre sygedage. Derfor håber vi, at kommunalpolitikerne vil se midlerne til et stærkt foreningsliv og velfungerende fodboldklubber som en investering i kommunens samlede trivsel og råstyrke. Sunde og raske borgere er en god forretning - også for kommunen. Det er heller ingen hemmelighed, at mange potentielle tilflyttere, i særdeleshed børnefamilier, vægter et godt foreningsliv som en afgørende faktor for valg af bopæl. Netop en udfordring, som aktuelt italesættes af politikerne i Fredericia. Mon besparelser på foreningslivet vil stimulere tiltrækningskraften på nye indbyggere? I DBU er vi altid åbne for dialog med kommunerne omkring fodboldens udvikling, og hvad vi kan bidrage med. Vi er er også indforståede med, at økonomien for kommunerne er en kompleks sag, men vi vil argumentere for, at besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse på både kort og langt sigt. Foreningslivet er ikke noget, der bare er der. Det kræver prioritering. For de frivillige har altså nok at lave. Og de gør en kæmpe forskel. Også i Fredericia.

Annonce