Annonce
Debat

Debat: 10 dage der kan tabe dem, der både vil og kan

Arbejdsmarked: Det lyder jo overkommeligt, med en forskel på ”blot” 10 dage, eller et spring fra 30 til 40 dage, hvor arbejdsgivere af egen lomme skal betale for ansattes sygefravær. Resultatet vil ifølge regeringen, der selv har fremsat finanslovsforslaget, indbringe 460 mio. kr. i 2021.

Et stort beløb, især når man som finansordfører Rune Lund fra Enhedslisten har udtalt: ”vi tror ikke, at det vil gøre den store forskel, om det er 30 eller 40 dage, arbejdsgiverne skal betale”. Jeg emner i al beskedenhed, at Rune Lund tager fejl. Både for de personer, der står på kanten af arbejdsmarkedet, for arbejdsgiverne og for en stor del af det offentlige.

Hensigten er, at det skal fordre et mere rummeligt arbejdsmarked: ”En længere arbejdsgiverperiode vil betyde, at det bedre kan betale sig for den enkelte arbejdsgiver – både private og offentlige arbejdsgivere – at føre en aktiv sygefraværspolitik”, står der i regeringens finanslovsforslag.

Men både private og offentlige arbejdspladser har allerede meget veltrimmede og aktive trivsels- og sygefraværspolitikker, der tager hånd om de langtidssyge medarbejdere. Helt ærligt S, forslaget er jo mere en økonomisk malkemaskine end et arbejdsmarkedstiltag.

For forslaget tager slet ikke højde for rekrutteringen af de mennesker, der står på kanten af arbejdsmarkedet. Personer, der på grund af fysisk eller psykisk skrøbelighed står med det ene ben i fast arbejde, og det andet i arbejdsløshed, vil forslaget ikke gavne. Dem vil der nu være en større risiko ved at ansætte. Det harmonerer ikke med virksomhedernes generelle problemer med at skaffe arbejdskraft.

Det er ikke dét, som vi i Radikale Venstre, forstår ved et rummeligt eller fleksibelt arbejdsmarked. Inden man glæder sig for meget over det forestående provenu som forslaget - tilsyneladende - indbringer, er det værd at huske på, at kommunale og regionale arbejdspladser også bliver indbefattet af ændringen. Og det bliver en gedigen regning for det offentlige. Omkring en tredjedel af provenuet er offentlige kroner, der flyttes fra den ene lomme til den anden – nærmere bestemt fra kommuner og regioners lommer til Statens lomme. Det bliver derved en skjult omprioritering på det offentlige niveau, som kommunerne og regionerne kun kan spare sig ud af.

Det er jo som at fodre hunden med sin egen hale. Det burde man nu også kunne se i Enhedslisten. Og det er en fuldstændig unødvendig skat på det rummelige arbejdsmarked, som vi kender det.

Annonce
Kathrine Olldag
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Juletiden nærmer sig - sæson for indbrud

Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

Fredericia

Det kræver sit skæg: Tidligere leder af Det Bruunske Pakhus er 'ægte' julemand i San Diego

Middelfart For abonnenter

Stort lån fra boldklub baner vejen for mega-koncert med Aerosmith i Middelfart

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce