Annonce
Debat

Debat: Abaz, dine udtalelser synes både overfladiske og præget af foragt

Niels Kristian Knudsen
Annonce

Debat: Den odenseanske politibetjent, Elvir Abaz, anvender mange og grove skældsord i sit debatindlæg, 26. juni (”Pia dæmoniserer ofrene for racisme”, red.).

Han ser racisme, fremmedhad, diskrimination, muslim-bashing, hetz, dæmonisering, chikane, hadkampagner og islamofobi blandt folk med en anden opfattelse end hans. Herudover udtaler han sig om navngivne politikeres udseende – med hvilken begrundelse? – og karakteriserer dem som snu og smarte. Samtidig omtaler han deres potentielle tilhængere som frustrerede borgere, der enten er hægtet af den komplekse samfundsudvikling, eller som soler sig i skattelettelser og kapitalisme.

Udtalelserne synes både overfladiske og præget af foragt. Men når politibetjenten vælger at kridte banen op på denne måde, forventer man alligevel, at han har noget at sige, at hans løsningsforslag er gennemtænkte og fremlægges til overvejelse og drøftelse i et forsøg på at rette op på de - for ham at se - rædselsfulde forhold.

Men hvor bliver de politiske argumenter af, hvorfor er seriøsitet og fakta helt fraværende? Samtalen mister jo enhver mening, når den ikke får tilført indhold og substans, men drukner i skældsord, krænkelsesparathed og offermentalitet.

I modsætning hertil er det danske demokrati eller folkestyre ikke bygget på - eller udviklet gennem skældsord og substansløs tankevirksomhed og tale, så lidt som af folk, der selvmedlidende førte sig frem som ofre, udsat for andres onde hensigter og handlinger. Tværtimod bygger det blandt andet på grundige overvejelser vedrørende det enkelte menneskes ukrænkelighed og tanker vedrørende frihedens væsen.


Et sandt og åbent folkestyre fastholdes ikke uden viden, forståelse og vilje til at værne om friheden – uanset om den antastes ideologisk, kulturelt eller religiøst.


Folkestyret i Danmark blev på trods af store menings- og interessemodsætninger til, udviklet og virkeliggjort blandt andet gennem den erfaring, at den saglige- og kritiske samtale er en afgørende og uomgængelig nødvendighed. Den forudsætter imidlertid en grundlæggende vilje til åbenhed. Af samme grund kan den give anledning til anfægtelser. Og det kan den, fordi mit standpunkt holdt op imod min samtaleparters, måske kan have visse svagheder, og at min modparts synspunkter måske kan have noget for sig og indeholde pointer, jeg muligvis har overset.

Det betød/betyder ikke, at man skal opgive sit eget, men kan måske fremme en erkendelse af, at kompromisser fra tid til anden - og i en vis udstrækning - er nødvendige. En sådan indsigt er afgørende, når det gælder at virkeliggøre - og fastholde et sandt folkestyre. Et sandt og åbent folkestyre fastholdes ikke uden viden, forståelse og vilje til at værne om friheden – uanset om den antastes ideologisk, kulturelt eller religiøst.

Måske politibetjenten opfatter dette som svaghed. Men hvis han sammenholder samfundsudviklingen i for eksempel store dele af Afrika, Mellemøsten, Asien og det tidligere Jugoslavien med for eksempel samfundsudviklingen og forholdene i Danmark, hvilke mon han da vil foretrække?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Landbrugets CO2-udledning

Fredericia

Lille teater foreslår bofællesskab: Nyt Fredericia Teater bør være to scener

Annonce