Annonce
Debat

Debat: Advent – en tid med lys i mørket

Det kræver mildt sagt fokus og mange bevidste valg her i dagens Danmark at få alt det ligegyldige sorteret fra og det væsentlige samlet op på vejen frem mod jul.

I dag er det første søndag i advent. Dagen rører hvert år ved et særligt blødt sted i mig. Det var min mor, der lærte mig at holde af adventstiden. Jeg kan se hende for mig, når hun hængte den grønne adventskrans med de røde bånd og hvide lys op i hjørnet af stuen. Selvom hun ellers ofte nok havde sit at slås med, nynnede hun og der blev en særlig forventningsfuld lethed omkring hende.

Forventningen fik næring om søndagen i kirken, hvor min far var kirkesanger. Også i kirken hang den grønne krans på sin traditionsrige plads i korbuen. Det bedste af det hele var, når vi åbnede døren til gudstjenesten og det nye kirkeår med at synge:

”Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid!

Julenat, da vor Herre blev fød, da tændte sig lyset i mørkets skød.

Velkommen, nytår, og velkommen her!”

Med denne adventssalme over alle adventssalmer er jo også det vigtigste sagt: Advent betyder ’komme’ eller ’festlig ankomst’. Dén, hvis ankomst vi venter på i adventstiden, er altså Vorherre Jesus selv, hvis fødsel i Betlehem vi fejrer, når det bliver jul.

De fire ugers adventstid er altså forventningstid og forberedelsestid. For til en stor højtid og fest hører selvsagt forberedelser. Fester bliver ikke til ud af den blå luft. Vi må bygge op til dem eller tælle ned til dem. Som vi gør det hver dag i december med kalenderlyset eller søndag efter søndag med adventskransen.

Det var først i 1900-tallet, at adventstiden fik den store traditionsbærende betydning, som den har fået i dag med hele det store udtræk af julekalendere, julefrokoster, julekoncerter, lyskæder, kalenderlys og adventskrans. Især de levende lys er blevet en uundværlig del af adventstiden. I løbet af 1900-tallet mistede stearinlysene deres praktiske betydning i hverdagen. Lysenes symbolske betydning derimod voksede støt som stemningsskaber og markør af højtid og fest og måske også en måde at udtrykke en længsel på efter varme og nærvær?

Om noget blev glæden ved lysene afgørende for, at adventskransen med dens fire lys kom til som ny tradition. Personer med tyske rødder bragte kransen med sig til Sønderjylland og siden blev den almindelig i hele Danmark i 1930’erne og 1940’erne. Adventskransens udbredelse viste sig da også ved, at det første julemærke efter anden verdenskrig havde adventskransen som motiv. Oprindeligt var kransens bånd violette, da lilla er adventstidens farve i kirken, men i besættelsestiden vandt de nationale farver naturligt nok frem.

I dag er temaet ’adventskrans’ helt åben for fri, personlig fortolkning. De fire lys står dog urokkeligt fast, om end de kan fortolkes på forskellige måder: Et lys for hver af de fire adventssøndage. Men også måske et lys for hver af Guds store handlinger: I skabelsen af verden samt i julen, påsken og pinsen. Eller måske et lys for hver fase af vores liv som mennesker: Barndom, ungdom, voksenliv, alderdom – hvor alle livsfaser er bundet sammen i evighedens stedsegrønne krans.

Ung som gammel går vi i hvert fald nu ind i adventstiden. ”Hvis så bare december ikke var så hypet, så overdrevet i alle sine forventninger om alt muligt vi skal nå!” sagde min 18-årige gymnasieelev herhjemme forleden. ”Man kan næsten blive småstresset på forhånd”, sagde han med træt stemme. Da jeg spurgte lidt ind til, hvad der så for ham at se var værd at samle på, når vi taler advent og jul, sagde han prompte: ”God mad. Og at vi helt konkret prioriterer hinanden. At vi lægger mobilen til side og ser hinanden i øjnene: Spiller et spil eller fletter julehjerter.”

Så i dag, når vi tænder det første lys i adventskransen herhjemme, er det dét, vi vil prøve at lægge os i selen for at prioritere. Det kræver mildt sagt fokus og mange bevidste valg her i dagens Danmark at få alt det ligegyldige sorteret fra og det væsentlige samlet op på vejen frem mod jul. Når vi ikke desto mindre dropper at leve op til nogen af alle de opskruede krav, mærker vi samtidig, at det er dét, der er sjælelige vitaminer i. Siddende dér i adventslysenes skær kan vores længsel efter varme og nærvær blive opfyldt.

Hvis vi får ro på og går off-line, ser og mærker vi heller ikke bare os selv, men også hinanden på en anden måde. ”December er den måned, som man gruer allermest for, når man er ulykkelig”, skrev én. Advent er derfor også tiden, hvor vi med fordel kan kikke os lidt omkring for at fornemme, om der er én, der er ulykkelig. Om der er én, der skulle ske at have brug for et lille stykke af mig og min tid i den glade og grusomme december?

Digteren Sten Kaaløs enkle ord er værd at tage med på vejen:

”Gå i mørket med lyset.

Gå i visheden om

ikke at gå alene.

Gå med lyset – kom!”

Annonce
Birgitte Molin
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Finansloven indeholder en ny og positiv retning i bekæmpelsen af social dumping

Læserbrev: Når mennesker fra andre lande hører om, at vi danskere har adgang til gratis skole og uddannelse og fri og lige adgang til sundhedsvæsnet, så kikker de undrende. Og når man så fortæller, at man som dansker også kan få dagpenge og kontanthjælp, løn under barsel og sygdom, ja, at vi har ret til minimum fem ugers ferie, og seks ugers ferie, hvor der er en overenskomst, så kikker de mistroisk på en (Har hun drukket? Er han ved sine fulde fem?) Den danske arbejdsmarkedsmodel og velfærdsmodel er unik. Vi danskere er enige med hinanden om, at vi alle betaler ind til velfærden over skatten og til dagpenge gennem a-kassen. Vi er enige om, at det er din fagforening, der gennem overenskomsterne forhandler dine rettigheder. Den dag, du har brug for hjælp, træder fællesskabet til. Desværre ser vi ofte, at lidt for griske spekulanter har ansat udenlandsk arbejdskraft uden at følge danske løn- og arbejdsvilkår. Vi husker alle billederne fra Padborg, hvor arbejdere levede under slavelignende forhold. Og vi ser jævnligt arbejdspladser, eksempelvis byggepladser, restaurationskøkkener og gartnerier, hvor grådige og kyniske arbejdsgivere importerer udenlandsk arbejdskraft til en løn langt under den, der er aftalt i overenskomsterne i Danmark. Det truer den danske arbejdstager, og det truer også fundamentet for vores velfærdssamfund. Velfærdssamfundet består alene, fordi vi har en høj levestandard med ordentlige lønninger, hvor vi alle betaler til den fælles velfærd. Derfor er vi meget glade for, at regeringen og dens støttepartier nu med aftalen om finansloven gennemfører en række initiativer, der skal modvirke social dumping. For blot at nævne nogle af de nye tiltag: Der indføres skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft. Der skal sikres danske lønvilkår via lovgivning for chauffører fra udenlandske transportvirksomheder, der udfører cabotagekørsel eller kombinerede transporter i Danmark. Der indføres skærpet kontrol at tungsvognsområdet, blandt andet af køre- og hviletidsreglerne, kontrollen af leverandørers overholdelse af statslige arbejdsklausuler skærpes, og endelig indføres der forsøg med ID-kort på byggepladser. Den danske velfærdsmodel og den danske arbejdsmarkedsmodel består kun, hvis vi hele tiden tilpasser den virkeligheden. Tak til regeringen og støttepartierne for en ny og positiv retning med finansloven.

Annonce