Annonce
Debat

Debat: Bedre balance i uddannelse - giv de små gymnasier en chance

81 procent af alle uddannelsespladser på de videregående uddannelsesinstitutioner bliver i dag udbudt i de fire store universitetsbyer. Mere end noget andet er det med til at skævvride Danmark og underminere de eksportvirksomheder, vi lever af.

Ved at tvinge Danmarks uddannelsesinstitutioner ind i Finansministeriets regneark, der altid siger, stort er godt, småt er skidt, er Folketinget ved at ødelægge det fundament, Danmarks velstand og sammenhængskraft bygger på.

Alle former for uddannelser er afgørende for et Danmark i balance. Derfor var det i den forgangne uge dejligt at se, at Danske Regioner og Danske Gymnasier forslog et kapacitetsloft på gymnasierne, som vil være med til at sikre, at også yderområderne kan fastholde sine gymnasier.

Jeg kommer selv fra en del af Danmark, hvor jeg havde 40 kilometer til nærmeste gymnasium – nogle af mine kammerater havde endnu længere. Derfor kom kun ganske få fra min folkeskole i gymnasiet, mens halvdelen af min gymnasieklasse kom fra en enkelt klasse i den nærliggende folkeskole. Det er heldigvis ændret i dag, hvor der er et gymnasium 8 kilometer fra min gamle folkeskole, der nu også leverer halvdelen af en årgang til gymnasiet. Det vil kun fortsætte, hvis alle folkeskoler i det naturlige område leverer elever til gymnasier i yderområderne. Også dem, der har næsten samme afstand til nærmeste storbygymnasium. Altså – godt gået, godt tænkt og godt signal fra regioner og gymnasier.

Også godt gået af Socialdemokratiets uddannelsesordfører Kasper Sand Kjær, der i en artikel i Magisterbladet i den forgangne uge har meldt sig på banen i debatten om decentrale uddannelser med stor indsigt: “Det kan ikke nytte, at al uddannelsesplanlægning ­alene sker ud fra et stramt økonomisk ratio­nale. Hvis det er 20 procent ­dyrere at oprette mindre lokale udbud af uddannelser, så kan det godt betale sig allige­vel nogle gange. Tænk på, hvad det kan komme til at koste os, at man ikke kan få lærere og pædagoger nok til Falster og Nordjylland," sagde han meget klogt.

Kim Ruberg
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen?

Læserbrev: Ingen har sagt, at skovejerne i Trelde Skov ikke har passet på deres skov og natur; skoven er endda blevet kanoniseret. Ved en fredning påhviler det Fredericia Kommune at være plejemyndighed og tilsynsførende. Det er muligt, at skovejerne efter en fredning efter det forslag, der er sendt til Fredningsnævnet, stadig har lov at færdes med en sav i dele af skoven, men dér skal de største træer være urørte, have lov at brede sig, skygge, være urørte efter fald, og på sigt vil det dominere skoven. Med det for skovbrug værste scenarie vil det tage incitamentet for at drive skoven med 100 pct. indleven og interesse. Der er ingen til at betale for den tid, man bruger på at pleje en uproduktiv skov. Danmarks Naturfredningsforening stiller heller ikke med frivillige til at passe alt det, de så gerne vil passe på. Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen? Når Fredericia Kommune ikke har råd til at skifte rørene i et springvand, var det så ikke bedre at lade skoven blive passet som hidtil. Det, kan man være lidt mere sikker på, virker. Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur!

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce