Annonce
Danmark

Debat: Behandling af kræftramte børn centraliseres heldigvis ikke i København

Dansk Folkeparti holder sommermøde 2016 Steen Thomsen

Debat: Omsider slog Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm fast, at man skrotter planerne om at centralisere behandling af kræftramte børn i København. I dag kan kræftramte børn også blive behandlet i Aalborg, Aarhus og Odense.

Det ville være en katastrofe for de hårdt ramte familier, med et kræftramt barn, hvis barnet skulle indlægges i København og dermed splitte familier, der i forvejen er i krise.

Det kan undre, at sundhedsministeren var så lang tid om at komme med sin holdning til centraliseringen. Socialdemokratiet bryster sig jo ellers af at være imod centralisering, så det burde have været en smal sag, for den socialdemokratiske sundhedsminister. Men der skulle adskillige spørgsmål og samråd til, før ministeren omsider meldte sin holdning ud.

Vi er mange, der har underskrevet borgerforslaget om at fortsætte behandling af kræftramte børn på de fire hospitaler, så jyder og fynboer ikke er henvist til København.

Underskriftindsamlingen har netop rundet de magiske 50.000 underskrifter, som betyder, at Folketinget skal tage stilling til forslaget om at droppe centraliseringen. Og præcis samme dag som de 50.000 underskrifter er i hus, melder sundhedsstyrelsen ud, at man nu dropper centraliseringsplanerne og at behandling af kræftramte børn alligevel fortsætter i Aalborg, Aarhus og Odense.

Stort tillykke til initiativtagerne bag borgerforslaget, og tillykke til alle der har kæmpet for at familier med en barn med kræft også i fremtiden kan blive behandlet i Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: Indskifter var bedste mand for FC Fredericia

Annonce