Annonce
Debat

Debat: Borgerne i Odense bliver taget med på råd

Lørdag er en spændende dag for demokratiet i Odense.

Først på dagen afholder Fyens Stiftstidende det traditionsrige fynske folkemøde, hvor hundredvis af gæster og politikere taler om alt fra infrastruktur til klimapolitik. Senere på dagen skal Odenses Borgerråd på rådets sidste møde komme med anbefalinger til fremtidens velfærd til byrådets politikere.

Borgerrådet er i dansk sammenhæng en ny form for inddragelse af borgere. Tanken er at søge en dialog med borgere, der afspejler sammensætningen i byen. Vi har tilstræbt at skabe et ’mini-Odense’, hvor 99 deltagere inviteres ind ved tilfældig udvælgelse i grupper, der på alder og køn ligner sammensætningen i det ’store-Odense’. Som medlem nummer 100 har vi udpeget formanden Stig Holmelund Jarbøl, der er rektor for VUC & HF Fyn.

Med den tilfældige udvælgelse af deltagerne har vi opnået en spredning på postnummer, uddannelse og beskæftigelse. Vi afspejler ikke præcist sammensætningen i Odense. Men deltagerne har en meget forskellig baggrund, og vi får med det flere nuancer i samtalen om den velfærd, der er for alle, der har brug for den. Samtidig viser forskning, at grupper sammensat af flere forskellige typer mere effektivt løser komplekse udfordringer end ensartede grupper.

Borgerrådet skal netop komme med forslag til en kompleks problemstilling, nemlig fremtidens velfærd. Derfor gør vi også meget ud af, at deltagerne i borgerrådet får viden på en ligetil måde. Tidligere på året kom en gruppe eksperter, Task Force Velfærd, med tal, der viser, at vi i Odense vil være 2800 flere små børn og 4000 flere ældre i 2030. Skal vi bevare det nuværende niveau for tryg omsorg og pleje for børn og ældre, kræver det yderligere 500-600 millioner kroner og 1100 flere velfærdsmedarbejdere.

Fra Økonomiudvalget i Odense har vi valgt at sige, at opgaven med at sikre den nære velfærd er så ekstraordinær, at vi ikke kun skal høre politikere og eksperter. Vi skal også tænke progressivt, når det handler om at involvere borgerne.

Ideen om borgerråd har en lang historie. Allerede Aristoteles og det antikke Athen var optaget af tilfældig udvælgelse. Det foregik via en maskine, en såkaldt kleroterion, hvorfra kugler i forskellige farver fordelte athenerne til embeder. I opdateret form anvendes kuglerne i øvrigt også i Odenses Borgerråd. I nyere tid er borgerråd blevet brugt flere steder i verden. Den tidligere præsident George W. Bush brugte en form for borgerråd i sin tid som guvernør i Texas.

Siden er borgerråd anvendt i blandt andet i Canada, Japan, den tysk-talende del af Belgien, Madrid og Gdansk under den nu dræbte borgmester Pawel Adamowicz.

I Odense har vi især lagt os op ad erfaringer fra Irland. Her har forskellige borgerråd arbejdet med alt fra klima til demografi. Et afgørende resultat var det irske borgerråds anbefaling af fri abort. Det førte til, at den irske regering udskrev en folkeafstemning, som resulterede i det nødvendige flertal for en ændring af forfatningen.

Der er i tiden lav tillid til det politiske system. Det har mange årsager. Men som politikere kan vi ikke sidde det overhørig – for det er selvforstærkende og demokratisk undergravende. I stedet skal vi øge tilliden til det politiske.

Det gør vi ved at skabe samtalefællesskaber som borgerråd, der oplagt også kunne se på andre emner som for eksempel klima-politik. For i samtalefællesskaber styrker vi dem, der deltager som borgere ved, at de får ansvar for andre og bedre kan forstå og reflektere over virkningerne af egne handlinger for det samfund, vi er fælles om.

Borgerråd er derfor heller ikke en modsætning til det repræsentative demokrati. For det fungerer fremragende i Danmark. Tværtimod handler det om at styrke opbakningen. Derfor glæder jeg mig til i dag at høre borgerrådets anbefalinger i dag.

Med borgerråd skabes endnu et forum for demokratisk samtale. Borgerne kommer tættere på politikken, mens vi politikere får forslag – frisk fra ’den borgernære virkelighed’ om man vil – at forhandle om. Og i sidste ende får vi bedre beslutninger, og politikken vinder.

Peter Rahbæk Juel Foto: Kim Rune
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen?

Læserbrev: Ingen har sagt, at skovejerne i Trelde Skov ikke har passet på deres skov og natur; skoven er endda blevet kanoniseret. Ved en fredning påhviler det Fredericia Kommune at være plejemyndighed og tilsynsførende. Det er muligt, at skovejerne efter en fredning efter det forslag, der er sendt til Fredningsnævnet, stadig har lov at færdes med en sav i dele af skoven, men dér skal de største træer være urørte, have lov at brede sig, skygge, være urørte efter fald, og på sigt vil det dominere skoven. Med det for skovbrug værste scenarie vil det tage incitamentet for at drive skoven med 100 pct. indleven og interesse. Der er ingen til at betale for den tid, man bruger på at pleje en uproduktiv skov. Danmarks Naturfredningsforening stiller heller ikke med frivillige til at passe alt det, de så gerne vil passe på. Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen? Når Fredericia Kommune ikke har råd til at skifte rørene i et springvand, var det så ikke bedre at lade skoven blive passet som hidtil. Det, kan man være lidt mere sikker på, virker. Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur!

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce