Annonce
Debat

Debat: Byg en bæredygtig bro over generationskløften

Hvis bedsteforældregenerationen ville aflyse en enkelt rejse i ny og næ, udskyde golfspillet til næste weekend eller tage et par ugentlige timer mindre foran tossekassen - og i øvrigt insistere trods den nye generations manglende entusiasme for alt det, de endnu aldrig har prøvet.

Vi har haft ”Sharing Brandbjerg”-weekend på Brandbjerg Højskole. Betegnelsen dækker over den grønne omstillingsproces, vi tilstræber og bruger som pædagogisk rum for bæredygtig dannelse.

”Sharing” fordi tanken er, at det er de erfaringer og erkendelser, vi opnår undervejs, der er det egentlige guld - og i bæredygtighedssammenhænge bør guld smides på gaden, hvor alle kan få del i det. Det er en af årsagerne til, at bæredygtighed og kapitalisme ikke altid går hånd i hånd. Vi bruger et engelsk udtryk, fordi bæredygtighed er et grænseoverskridende anliggende, og fordi 25 procent af vores elever kommer fra resten af verden.

Weekenden er helt særlig, fordi vi inviterer tidligere elever ind til i samarbejde med nuværende elever helt frivilligt at knokle på skolens arealer med grøn omstilling på mange niveauer. Det handler om at skabe bæredygtig forandring i direkte forstand, men også i mere indirekte forstand ved at skabe uderum, der inviterer folk tættere på den natur, vi er en del af. Vi planter en nøddelund, skaber en sansehave, oprenser voldgrav og bygger fuglekasser.

Med 400 ekstra hænder og fødder sker der virkelig noget i løbet af sådan en weekend, men fordi vi er en skole, er det primære produkt slet ikke det, de skaber sammen, men AT de skaber sammen og mærker naturen og de bæredygtige forandringer på egen krop. Vi skaber et rum for bæredygtig dannelse, hvor den unge generation med egne hænder og krop mærker, at de er i direkte kontakt med verden, og at deres aftryk på den er helt reelle og håndgribelige. Det kan virke banalt. Det er det ikke. Vi oplever en generation, som i høj grad er digitalt distanceret fra den fysiske verden, der udgøres af naturen og det håndværksmæssige arbejde, hvis opgave det er i respekt for dette fælles livsgrundlag at omskabe naturen til alt fra fødevarer til byggematerialer.

På Brandbjerg har vi en almindelig kendt diskussion om bæredygtig forandring. Begynder det hos den enkelte, eller begynder det på den store politiske skala? Jeg er overbevist om, at det er en vekselvirkning. Enhver politisk beslutning begynder med en personlig motivation, og vores opgave som skole er at give det enkelte menneske redskaberne til at træffe en beslutning på et oplyst grundlag. Derfor skal vores elever også have fingrene ned i mulden, hænderne på træ og hammer og opleve biodiversiteten og naturens kredsløb med egne sanser for at kunne forholde sig til de store politiske dilemmaer. De skal mærke, hvad de har at vinde og miste for at kunne træffe kvalificerede beslutninger. De rekreative og betydningsskabende funktioner ved mødet med natur og håndværk har jeg ikke plads til at udfolde her.

Det er aldrig for sent at opdage vores fælles livsgrundlag, men det er en enorm fordel for alle, hvis flere opdager det før end siden. Håndværk og naturkendskab fylder ikke meget på skoleskemaerne anno 2019, men det betyder ikke, at den opvoksende generation behøver at vente med at få et forhold til disse ting, indtil de selv finder på højskole. Vi har en enorm ressource, som generelt alt for sjældent kommer i spil i disse sammenhænge, men som kunne have en mægtig betydning for verdens fremtid. Passivt betragtet anskuer nogen denne ressource som en stor klump af åbne munde, røve der skal tørres og rystende, krævende hænder.

Den har endda fået eget navn. De kalder den Ældrebyrden. Men der skal ikke megen perspektivændring til for at anskue den som et reservoir af viden, erkendelser og lidenskaber, som kan inspirere og smitte kommende generationer med alt fra kærlighed til naturen til håndværksmæssig kunnen og ikke mindst en før-overforbrugssamfundsmentalitet, som næsten ingen unge kender. Det er ved at være sidste chance for at tappe ind i en generation, der ikke er vokset op med forbrugshysteriet som selvfølgelig følgesvend. Omvendt, tro mig, har ”de gamle” så meget at lære af de unge, også om bæredygtig udvikling.

Hvis bedsteforældregenerationen ville aflyse en enkelt rejse i ny og næ, udskyde golfspillet til næste weekend eller tage et par ugentlige timer mindre foran tossekassen - og i øvrigt insistere trods den nye generations manglende entusiasme for alt det, de endnu aldrig har prøvet. Hvis I gamle gad at lokke, hive eller slide børn og unge væk fra skærmene og i stedet tage dem med en tur i skoven, hugge brænde, fiske, luge, bygge, bage, synge, fortælle eller tusind andre ting, så ville I ikke alene styrke båndet til børnebørnene eller naboernes børn på vejen, I ville også kunne skabe rum for et generationsmøde på tværs af lidenskaber, mentaliteter og erkendelser, som i den grad ville kunne give liv til sammenhængskraft og bæredygtig udvikling i vores samfund og gensidigt kunne kvalificere den enkelte generations kamp for den grønne omstilling. Frem med værktøjet! Der skal bygges bæredygtige broer over generationskløften!

Annonce
Illustration: Gert Ejton

Tirsdagstænketanken

Opinion har samlet et panel af skribenter, der på skift hver tirsdag sender begrebet bæredygtighed tæt på os ved at fortælle, hvordan de ser, at vi kan komme fornuftigt ind i fremtiden og håndtere de problemer, der er i både lokalt og i det store perspektiv.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Horsensiansk fagforeningsformand om finanslov og OK20: Fint nok, men det er altså alt for små skridt

Læserbrev: Der var store forventninger til regeringen. Efter næsten to årtier med Fogh, Løkke, Thorning/Corydon og så igen Løkke er vi rigtig mange, der har fået rigtig meget for meget af den samme nyliberale politik. Og der er lyspunkter i finansloven for 2020. Farvel til opholdskrav for dagpenge. Millioner til kamp mod social dumping. Positivliste for virksomheder, der tager lærlinge. Mere menneskelig flygtningeholdning. En ambitiøs klimaplan. Opnormering i daginstitutioner og på skoler. Penge til psykiatrien. Stop for effektiviseringsbidrag. Afskaffelse af uddannelsesloft. Fint nok, men det er altså alt for små skridt. Det er som om, regeringen har fortrængt, at der er et kæmpe efterslæb, når det gælder om at vedligeholde og udbygge den danske velfærd. Mon ikke snart finansministeriets regneark som lovet bliver revideret, så velfærdsinvesteringer optræder som positive investeringer frem for udgift? Den nye finanslov afspejler ikke, at der er penge nok til fuld genopretning af velfærden efter års systematisk underfinansiering. Siden 2001 er skatter og afgifter sat ned. Provenuet i dag er mellem 45 og 50 mia. kr. lavere om året. Dertil kan lægges de mange milliarder, Skat har til gode, men ikke kan få indkrævet - for slet ikke at tale om de milliarder, der er fosset ud af statskassen til nationale og internationale svindlere. Nævnes skal også, at de 50 rigeste familier i Danmark tilsammen har en formue på 650 mia. kr. - langt over halvdelen af statsbudgettet for et år. Ejerne af Lego, Coloplast, Bestseller, Jysk, Danfoss, Ecco m.fl. har næsten firdoblet deres formuer siden 2009. Jo, der er skam penge i Danmark! Hvad afholder regeringen og dens støttepartier fra for alvor at indfri valgløfterne til både børn, unge og ældre samt Arne og de andre nedslidte på arbejdsmarkedet? Og til klimaet? Ambitiøse målsætninger er ikke tilstrækkeligt. Det kræver en pænt stor investering og politisk vilje at føre dem ud i livet. Som finansloven altså indeholder små, gode skridt, må vi se, om næste års nye overenskomster til omkring 600.000 privatansatte også gør det. Pengene er der. Sammenhold og vilje i fagbevægelsen er der. Og der er dokumentation for ekstrem grådighed og frækhed hos arbejdsgivere, ofte suppleret med uværdig og umenneskelig optræden! ("Kinesiske kokke lever som slaver". "Rumænske håndværkere med falske lønsedler" osv.) Skal overenskomstfornyelsen levere løsninger mod social dumping og for bedre løn- og arbejdsvilkår, så er kravene: Væsentlig højere mindsteløn og et kædeansvar, som kan sikre, at ansvaret for ordentlige løn- og arbejdsforhold placeres i Danmark, uanset hvor "italiensk" underentreprenøren måtte være!

Annonce