Annonce
Debat

Debat: Danmark kan blive førende på clean tech

Data står allerede for mere end to procent af det globale energiforbrug, og det tal kommer kun til at vokse i trit med, at vi integrerer mere og mere data.

Alle lande er udfordret på håndteringen af den stigende mængde data og det tilhørende energiforbrug. I Danmark er vi det i særlig grad, fordi flere af internettets giganter har valgt at bygge deres datacentre her. Men etableringen af datacentre i Danmark behøver ikke være i konflikt med regeringens nye ambitiøse klimamål. Tværtimod kan datacentrene være med til at drive den gennemgribende grønne omstilling og skabe et nyt dansk eksporteventyr. Vi har alle forudsætninger for at blive verdensførende inden for grøn datacenterteknologi.

Min opfordring til den nye klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen er derfor: Lad os skabe en helt ny clean tech-industri omkring bæredygtige datacentre.

Dataforbruget stiger år for år. Den udvikling er forbrugerdrevet. Men vi kan påvirke, hvordan vi gør data grøn. Det er helt oplagt, at innovative danske virksomheder kan vise vejen mod endnu mere bæredygtig drift af datacentre.

For at lykkes er der behov for at sætte skub i udviklingen af nye teknologier, og det kræver en bred indsats og politisk opbakning. Lad os derfor lave flere alliancer og samarbejder – blandt andet mellem Christiansborg, Datacenterindustrien, Dansk Energi og danske virksomheder.

Blandt de teknologier, der allerede er under udvikling, er helt nye metoder til at lagre data, fx med brændselsceller, og nye køleløsninger, der er mindre energikrævende. Derudover er der stort fokus på, hvordan overskudsvarmen i datacentre kan genanvendes til for eksempel at varme boliger op.

Det handler ikke kun om at begrænse datacentrenes aftryk for omgivelserne. Faktisk bidrager datacenterindustrien til at sætte skub i den grønne omstilling af Danmark og er en af brikkerne til at sikre, at vi når regeringens 2030-mål. For den forskning og udvikling af teknologier til energioptimering, lagring af energi og udnyttelse af overskudsvarme, der allerede finder sted i industrien, kan sidenhen overføres til andre brancher.

Data er vores fremtid, så lad os da fra dansk side sikre, at vi gør det på den grønne måde – og skabe et dansk eksporteventyr.

Tina Schou
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen?

Læserbrev: Ingen har sagt, at skovejerne i Trelde Skov ikke har passet på deres skov og natur; skoven er endda blevet kanoniseret. Ved en fredning påhviler det Fredericia Kommune at være plejemyndighed og tilsynsførende. Det er muligt, at skovejerne efter en fredning efter det forslag, der er sendt til Fredningsnævnet, stadig har lov at færdes med en sav i dele af skoven, men dér skal de største træer være urørte, have lov at brede sig, skygge, være urørte efter fald, og på sigt vil det dominere skoven. Med det for skovbrug værste scenarie vil det tage incitamentet for at drive skoven med 100 pct. indleven og interesse. Der er ingen til at betale for den tid, man bruger på at pleje en uproduktiv skov. Danmarks Naturfredningsforening stiller heller ikke med frivillige til at passe alt det, de så gerne vil passe på. Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen? Når Fredericia Kommune ikke har råd til at skifte rørene i et springvand, var det så ikke bedre at lade skoven blive passet som hidtil. Det, kan man være lidt mere sikker på, virker. Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur!

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce