Annonce
Debat

Debat: De Radikale mangler indsigt i arbejdsmarkedet

Arbejdsmarked: Den radikale beskæftigelsesordfører Samira Nawa kalder det hykleri, når 3F anbefaler at hente højtuddannede specialister i Storbritannien samtidig med, at vi advarer mod at åbne sluserne for lavt-uddannet arbejdskraft fra Fjernøsten, Brasilien eller Mexico ved at sænke den såkaldte beløbsgrænse.

Der er på ingen måde tale om hykleri. Vores synspunkter baserer sig på viden og indsigt i arbejdsmarkedets kompleksitet. En viden og indsigt, vi bestemt gerne deler med Samira Nawi og De Radikale.

Samira Nawi og 3Fer enige om, at der er sund fornuft i at forsøge at hente højtuddannede specialister i Storbritannien, der i disse uger og måneder plages af diskussionen om Brexit. Så langt så godt.

Men jeg bliver kaldt for hykler, når jeg samtidig slår til lyd for, at den væsentligste opgave herhjemme i forhold til Brexit er at sikre de mange tusinde danske arbejdspladser, der er i farezonen for at ryge på gulvet, når grænserne til Storbritannien lukkes. Det er præcist disse overvejelser regeringen arbejder på lige nu, og vi har spillet ind med et forslag om at oprette en Brexit-fond, der kan sikre efteruddannelse og omskoling af de danske medarbejdere, der mister jobbet som følge af brexit.

Der er ingen modsætning og hykleri i at forsøge at hente højtuddannede specialister til Danmark samtidig med, at vi sikrer danske arbejdspladser mod konsekvenserne af brexit. Højtuddannede specialister er jo ikke i konkurrence med de folk, der mister jobbet i produktions-Danmark.

Der er til gengæld en kæmpe modsætning i at forsøge at tiltrække lavt-uddannet arbejdskraft fra hele verden til Danmark – som De Radikale gerne vil - samtidig med, at vi står over for måske at tabe tusindvis af produktionsarbejdspladser især i Jylland og på Fyn som følge af Brexit. Det vil være en hån mod vores egne produktionsfolk, og det kan det godt undre mig, at De Radikale som et socialt-liberalt parti er så forhippet på at åbne sluserne til udlandet for ufaglærte og faglærte uden hensyn til vores egne kernetropper.

Lad mig minde om, at vi har 100.000 registrerede ledige herhjemme, cirka 60.000 uregistrerede ledige, 10.000 elever uden praktikplads og et europæisk arbejdsmarked med mere end 10 millioner ledige lige ved hånden – og truslen fra Brexit hængende over hovedet. Lad os dog bruge disse muligheder først, inden vi går på strandhugst i Brasilien efter billige serviceassistenter, hotelmedarbejdere og lagerarbejdere.

Samira Nawi og jeg er enige i, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft herhjemme. Det skal efter min mening løses ved at opprioritere de erhvervsfaglige uddannelser, ved at arbejdsgiverne ansætter flere voksenlærlinge, og ved at arbejdsgiverne opretter langt flere relevante praktikpladser, end de gør i dag. Problemet løses ikke ved at nedsætte beløbsgrænsen fra 429.000 til 325.000 kroner om året inklusive pension og feriepenge. En uddannet elektriker eller smed får jo i dag i gennemsnit mere end 429.000 kroner om året, så her er beløbsgrænsen helt irrelevant.

En nedsættelse af beløbsgrænsen vil kun betyde et øget pres på de 3F’ere, der dagligt mærker stigende utryghed omkring løn- og ansættelsesvilkår som følge af udenlandske kollegaer, der ikke er helt skarpe på deres rettigheder i Danmark. Det er vi modstander af, og det vil jeg bestemt gerne forklare De Radikale, som tilsyneladende er kommet på afveje i diskussionen om udenlandsk arbejdskraft.

Annonce
Søren Heisel
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi sukrer til i ligegyldig popmusik

Læserbrev: Åh, så hyggeligt. Åh, så fint. Åh, så ligegyldigt. Åh, så bedøvende! Og vi æder det råt. Lader radioen køre. I bilen, i hjemmet, på arbejdspladsen, hos frisøren, i supermarkedet. Overalt. Bevidstløst ryger det ind i vore hjerner, vore sind, vores sjæl. For det er jo bare rart. Den gør jo ingen fortræd. Popmusikken. Jo, den gør. Den lægger et bedøvende lag på dine sanser, så du i virkeligheden bliver underholdningsjunkie. Giv mig i dag mit daglige fix, eller jeg bliver sur, intolerant og gnaven. Lad mig høre noget lækkert R&B eller noget messende electronica, så jeg glemmer den ubehagelige, tomme og monotone dagligdag. Led mig i fristelse med mine Bose-hovedtelefoner og min Android-telefon, så jeg kan bruge min gratis Spotify-streaming til at give mig glemsel, ligegyldighed og pacificerende sansesukker. Thi popmusik og dagens hit er magten og æren - i alt fald til i morgen... Amen! Musik er blevet devalueret fra kunst til et forbrugsemne. Før i tiden forholdt man sig trods alt til sin musik. Man købte en lp eller en cd. Med streaming-tjenesternes indtog får du det gratis. Du skal bare æde et par reklamer en gang imellem, så kan du surfe videre på Spotify, YouTube, GooglePlay osv. Vores musiksmag er skabt af et produktionsapparat, memlig streaming-tjenesternes algoritmer. En matematisk beregning, som tilpasser playlisten alt efter, hvad man har lyttet mest til. Your daily mix. Altså en ensretning af musiksmagen. Resultatet er, at de mest lyttede kunstnere og genrer bliver endnu mere eksponeret på bekostning af "smallere" kunstnere. En anden magtfuld spiller er radiokanalerne, både de kommercielle og public service-kanalerne. Tag f.eks. P4, landets mest aflyttede radiomedie. Hvis man kører på E45 fra Padborg til Aalborg kan man nemt komme til at høre samme melodi fire gange, efterhånden som man skifter mellem P4's regionalstationer. Det er den samme rotering igen og igen. Og de såkaldte lokalradioer er kun lydtapet afbrudt af reklamer. Uambitiøst og fordummende. Tilsammen tegner streaming og radiostationer et fladt og uinspireret lydlandskab ud over den danske musikflade. Og det påvirker hele musik-Danmark. Festivaler bliver til havefester domineret af dj's, som afspiller filer, og de regionale spillesteder sygner hen, for ingen gider at lytte til ny musik. Hvor er den spændende musik, som vil noget?

Annonce